Hovsa. Ja. Sådan er gamet. Tiden flyver hastigt. Særligt efter jeg er startet på arbejde. Det er en måneds tid siden jeg har skrevet sidst. Synes der er sket så meget.
Begge drenge har været syge af et par omgange, jeg er kommet godt i gang på arbejde, Bertil er begyndt i vuggestue og klarer det vildt godt, vi har holdt en dejlig juleferie først med familiefræs i selskab med min og dernæst min søde mands familie. Vi fejrede julen hos mine svigerforældre og nød en hel stribe dage med julero og landlig idyl. Og så nød vi, at Bertil - efter nogle meget hårde måneder med alt for lidt søvn - begyndte at sove bedre om natten. Det har vendt rundt på vores liv på den gode måde. Frustrerende nætter og alt for mange dage præget af kampen om at finde tid og ro til at indhente tabt søvn var, set i bakspejlet, virkelig hårde. Nu hvor det går bedre med søvnen kan jeg mærke, at mit overskud, min glæde, min gejst, mit helbred...det hele har det bedre. Måske det kun er midlertidigt. Men jeg håber det får lov at vare lidt tid. Og lige nu hvor det er her - da nyder jeg det til fulde og minder mig selv om, at jeg ikke kan tage det for givet.
Vi fejrede nytårsaften hos min mands bror og hans familie sammen med nogle venner. Det var en dejlig aften, hvor Alvin for første gang i sit korte liv var vågen til over midnat. Han klarede det forbavsende godt og var i godt legeselskab med en anden jævnaldrende dreng. De hyggede sig og det samme gjorde vi.
Og nåhhhh jaaa...så er vores skønne lillebror blevet 1 ÅR!!! What! Jo jo. Det passer. 1 år gammel. Det er altså lidt over 1 år siden jeg startede bloggen, men altså også lidt over 1 år siden jeg var højgravid og fødte søde Bertil og Alvin blev storebror. En fantastisk oplevelse at tænke tilbage på. Og hvor er det vidunderligt at være mor til to så dejlige drenge.
Vi fejrede dagen sammen med alle fire bedsteforældre, som var så søde at tage den lange tur hjem til os. Vi nød at have dem samlet i vores hjem og have ro til at snakke på kryds og tværs og glædes over, at Bertil er en del af familien. Det var en fødselsdagsfejring lige efter mit temperament.
Et kig tilbage er ret specielt. Jeg husker hvordan Bertil den første tid sov og sov som de fleste spædbørn gør. Det var overraskende nemt i begyndelsen. Men langsomt kom et massivt søvnunderskud snigende, jeg fik lungebetændelse, Bertil sov mindre og jeg blev ved med at blive syg og tja...det var til tider en kæmpe udfordring, hvor jeg var lykkelig for, at min mand tager alting så cool og støtter og hjælper og bl.a. min søde mor kom os til undsætning. Barselsmånederne gik med at nusse om vores lille familie og lære, at være forældre til 2. Jeg har nydt at begrave mig i at være mor og få hjemmet til at fungere og jeg har følt dybt, at jeg brugte min tid på det vigtigste nogensinde. Jeg har nydt at lade alle tanker om arbejde ligge og kun tænke på dagen i dag. For mig har det været overvældende at få et barn mere. At fordele opmærksomheden mellem to og få al logistik, tøjvask, indkøb, madlavning osv...til at fungere har været en kæmpe udfordring og jeg har på ingen måde kunnet se, hvordan jeg før nu skulle være i stand til at gå på arbejde igen og samtidig være mor. Det er tydeligt for mig, at nu hvor Bertil heldigvis sover meget bedre, da begynder min hjerne at fungere på et andet niveau. Jeg kan vågne om morgenen og føle at jeg faktisk er klar til at tage fat og føle, at jeg har noget at give af til andre end mine to drenge. Det føles SÅ godt.
Jeg er tilbage på mit gamle arbejde og så er jeg netop startet op med to mindre jobs ved siden af. Nyt og spændende og meget meningsfyldt for mig. Det er krævende for mig, men jeg vil så gerne. Så nu håber jeg, at Bertil bliver ved med at sove godt, så mit overskud rækker til de nye udfordringer.
Alvin er for tiden forsvundet fuldstændig væk i sit eget superhelteunivers. Han fik en spiderman dragt i julegave og nogle Ninja Turtles figurer. Og i dag fandt ham og jeg en billig supermand t-shirt med aftagelig kappe på. Jeg var nem at lokke og Alvin har resten af dagen leget supermand. Han klarer hele verden, slås mod de onde, er i stand til at flyve og er selvfølgelig verdens stærkeste. Det er fedt, som han går op i det, men også lidt en kunst at finde grænsen mellem leg og virkelighed.
Bertil øver sig flittigt i at gå. Han har et noget andet og langt mere roligt temperament end sin storebror. Alvin havde ingen ro og skulle bare fremad i fuld fart, hvilket vi tydeligt kunne se på hans stormende udvikling. Bertil tager den lidt mere med ro. Bertil er faktisk lige for tiden en rigtig puttebaby, der gerne vil kramme i lang tid. Han har brug for tryghed og har været voldsomt mor-syg i flere uger og ville nok være krøbet tilbage i livmoderen, hvis han kunne.
Og nåh ja - så øver vi jo stadig babytegn. Det svinger meget fra dag til dag, hvor mange tegn Bertil bruger. Men et tegn er næsten altid et sikkert hit, det er tegnet for hund, som han laver på billedet. Jeg synes det er så spændende at bruge tegn og opleve, hvordan det gør kommunikationen med Bertil meget sjovere.
Det var en af de længere "rapporter". Bloggen er altså ikke helt begravet. Men jeg kommer nok ikke til at skrive så ofte mere. Det bliver umuligt for mig med en hverdag, der ruller afsted i højt tempo og hvor min ledige tid så vidt muligt skal gå til drengene. Tempoet er sat lidt højere end jeg egentlig ønsker, men nogle døre har åbnet sig for mig, og jeg har valgt at gå ind af dem og tage nogle nye chancer. Det betyder mere arbejde end jeg oprindeligt havde tænkte mig, men nu afprøver jeg, og så må jeg hive i bremsen, hvis det bliver for meget.
Det nye år ser spændende og lovende ud.
