Vinteren har været drøj. Bertil startede i vuggestue d. 1. december og har stort set siden da været syg. Han har været ramt af en hel stak virusinfektioner. De er kommet på stribe. Opkast, feber, snot og hoste har derfor fyldt rigtig meget i vores lille familie. Jeg er imponeret over, at Alvin har klaret sig igennem stort set upåvirket. Han har indtil videre kun været ramt kort to gange. Og tak for det. Bertil har til gengæld bukket under gang på gang. Det har givet os mange bekymringer og ubehagelige dage med stress over arbejde der skal passes samtidig med at vores lille søde lillebror bare havde brug for at være hjemme i ro i favnen på os. Vi har haft en sød barnepige til at hjælpe os nogle dage og har ellers forsøgt at fordele sygedage imellem os. Midt i det hele blev jeg selv syg med maveonde og endte med total dehydrering. Oh yes. Alt i alt har det været en tid præget af overlevelse og en lille syg dreng med ekstrem morsyge. Jeg er blevet helt skæv i ryggen af konstant at gå rundt med Bertil på hoften og er flere gange blevet frustreret over at føle mig fuldstændig bundet. Vi har bare skulle klare os igennem denne tid bedst muligt. Og suk hvor vi håber, at forårets forsigte spiren betyder, at nu vender helbredet tilbage. Sådan ægte. Ikke kun for et par dage.
I sidste uge var skør. Bertils ene tå gik af led - vi aner ikke hvordan. På vej til skadestuen satte den sig på plads af sig selv. Pyha... Om fredagen blev Bertil så vaccineret og om eftermiddagen kunne han pludselig ikke stå på sine ben. Vi valgte at se det hele an til næste dag, for måske var det bare en bivirkning efter vaccinen. Men da han i løbet af natten overhovedet ikke havde flyttet sig i sengen og lørdag morgen stadig ikke kunne stå på benene, tog vi til vagtlægen, som valgte at indlægge Bertil på børneafdelingen. Han og jeg tilbragte det meste af dagen med diverse undersøgelser, hvilket Bertil absolut ikke syntes var sjovt. Han græd så snart lægerne skulle røre ham. Ultralydsscanning og blodprøve syntes han var virkelig slemt. Lille pus. Jeg blev helt svedt af hans kraftige reaktion. Men i bakspejlet kan jeg godt se, at han har været ekstra påvirket, fordi han virkelig havde ondt. Lægerne fandt ud af, at han havde betændelse i sin hofte og vi fik lov at komme hjem samme dag. Det er heldigvis ikke farligt og går væk af sig selv med tiden. Vi fik noget smertestillende til ham, som har hjulpet helt ufattelig godt. Han har været i hopla og langt bedre tilpas de seneste dage sammenlignet med de sidste mange uger. Så vi nyder en dreng med humør og gåpåmod. Det er en fornøjelse med en glad dreng ovenikøbet uden 11-taller og slem hoste. En dreng der kan hygge sig og udforske på egen hånd. Vi håber han bliver ved med at have det godt og får lov at blive mere fortrolig med at gå. Han har egentlig længe kunne gå en del skridt uden hjælp. Men han er forsigtig og har med en syg krop ikke haft tillid til at han kunne klare det. Han har været vant til, at når han faldt, så gjorde det ondt på ham. De seneste dage har vi for første gang oplevet, at han bare rejser sig op igen når han snubler. Endelig en lille dreng der kan klare lidt knubs. Yes! Så længe det varer er det herligt.
Jeg er så glad for min lille familie.
Der er sket alt muligt andet som også er værd at berette om, bl.a. er min kære svigermor blevet 60 og har holdt stor, flot fest. Det var en fornøjelse. Og så er Alvin for nyligt blevet gift med sin bedste veninde. Så lidt fejring er det også blevet til midt i tågerne af sygdom.
