Der er sket så meget. Efteråret var ruskende og fuld af strabadser. Strabadser som har ført til en stor forandring for mit vedkommende. Jeg valgte i løbet af få dage, at sige mit job op, og er ved årsskiftet startet op med mit eget lille firma og små jobs flere forskellige steder. Det var et spring ud i det uvisse, men et nødvendigt spring. Og åh hvor har det været godt. Forandring er virkelig en fryd for mit vedkommende. At blive rusket ud af trummerummen og opleve livet, høre musikken, sanse verden fra en ny vinkel, giver mig så meget energi og fornyet glæde. Jeg må huske det næste gang jeg er groet fast i noget. Jeg skal turde tro på, at tingene selvfølgelig nok skal gå.
Efteråret bød på mange dejlige oplevelser med drengene og var en tid, hvor vi i stor stil nød, at jeg havde fri hver eneste onsdag og vi havde ro hjemme sammen, mens Jeppe tog på arbejde. Og så stoppede Bertil i øvrigt lige pludselig med at bruge sut. Fra den ene dag til den anden gik han fra at være suttenarkoman, der med det samme han anede skyggen af sin sut insisterede på at få den, til at afvise den bestemt og ikke ville have den i munden siden. Det var en kold tyrker - men vist mest for Jeppe og mig, der lige skulle forstå, at han faktisk mente det. Nu er det bare rigtig dejligt ikke at skulle holde styr på sutter mere. Ellers husker jeg aller bedst, at vi fik os en anden bil, da vores gode gamle Punto ikke klarede syn. Og købet af den bil, valget om at skifte arbejde og en beslutning om at vende rygge til alt muligt jeg gik og frygtede, har gjort at verden skridt for skridt er blevet større i takt med, at jeg genvandt en ny følelse af frihed. Et sundt og nødvendigt vendepunkt.
Og så husker jeg, at vi havde os en virkelig dejlig juleferie. Juleferien var tiltrængt efter et langt efterår uden ferie overhovedet. Vi holdt tidlig ferie og nåede at være sammen med alle i vores familier i mange dage. Det var skønt og intenst og en kæmpe fornøjelse at opleve Alvin og Bertil betages af julens magi. Blive benovet over, at julemanden faktisk aflagde et visit hjemme hos mor og far på selve juleaften. Og glædes over det smukke juletræ og de mange fine gaver.
Se for resten en sød og fin julekalender Bertil fik af sin tante Lene. Hun har været så sød at bruge tiiiimer på at brodere ham en kalender. Alvin har en han har arvet fra sin oldemor og Bertil har en helt ny fra Tante Lene. Det er for os to særlige klenodier.
Mit kamera på telefonen har det virkelig skidt, så jeg er desværre gået lidt i stå med at tage billeder. Men - jeg har lidt billeder. Bl.a. fra den dag, hvor Bertil fyldte 2 år. Store Bertil, som selvfølgelig skulle have sig en Spiderman Kage. Han er bare vild med alt det Alvin er optaget af. Bl.a. samtlige superhelte!!
Bertils fødselsdag fejrede vi alene vi fire. Vi var lige landet hjemme igen efter en lang juleferie rundt hos familien og trængte til lidt ro inden en helt ny hverdag satte ind. Bertil fik sig nogle flotte gaver og var fornøjet og godt tilpas. Når vi sprøger ham hvor gammel han er, siger han dog stadig: "1 år". Det er ikke helt sevet ind endnu. Det var dejligt at opleve, hvordan Alvin gik op i, at vi på Bertils fødselsdag skulle være ekstra søde ved Bertil. Han er en kærlig storebror, som inddrager sin lillebror mere og mere i sin leg. De kan skændes og sætte hinanden på plads, helt som normale søskende, men har også mere og mere glæde af hinanden. Følelsen indeni, når drengene taler sammen og Alvin forklarer noget for Bertil og inviterer ham ind i hans leg, den er bare helt speciel. Ret smelteagtig på den måde, hvor jeg bare overgiver mig og synes, at konflikter og skænderier er ligegyldige.
Jeg har vist en svaghed for spidse børnehuer - og ikke mindst for dem, der har huerne på.
Et lille glimt af en hyggelæsestund. Noget jeg elsker. Og noget som jeg elsker at min søde mand også elsker. Læsestunder er helt særlige og skønne afbræk i løbet af en dag. Lykken for mig, at vi bor så tæt på biblioteket og bare kan tage for os af skønne bøger med ord og billeder, der sætter fut i fantasien og drømmene.
Særligt januar har været en måned, hvor vi har været rigtig meget indenfor. Vi har gemt os for mørket med tændte lys og hygge. Det har været dejligt. Men jeg kan mærke, at jeg glæder mig til vi for alvor kan mærke, at lyset er på vej tilbage. Jeg trænger til luft og lys og leg i haven. En velkendt følelse, når vinteren har været tilpas lang. Men - tålmodighed må der til. Det er stadig januar.
Godt at der er mange dejlige projekter at fordybe sig i.
Nu må vi se, hvor lang tid der går før næste indlæg. Helt død er bloggen ikke ;-)
