At være mor

En dejlig dag er snart ved sin ende. Er træt, men har nået det jeg gerne ville, så det er ok at gå flad på sofaen nu.
Bertil var med mig til frisør først på dagen. Minsandten om ikke vores lille søde guttermand sov pænt i sin lift hele seancen, så al min nervøsitet over at have ham med blev gjort til skamme. Dejligt at blive klippet. Og dejligt at opdage at det er muligt at gøre lidt ved eget udseende selv som mor til to børn og uden hjælp af en barnepige. Hvem skulle ha troet det? Ja i hvert fald ikke mig. For jeg er den bekymrede type med behov for kontrol. Og kontrol er som bekendt ikke altid noget man har over et spædbarn. Men håret er altså klippet rigtig kort nu og klar til forårets komme!! Tak Bertil!
Hentede Alvin tidligt i dag og gik på biblioteket med begge drenge. Alvin elsker at komme der, dels pga. alle de gode bøger og dels pga. alt deres fede legetøj. Var igen lidt spændt, for hvad nu hvis Bertil blev sulten og drengene begge skulle skiftes og jeg ville være helt alene osv...hvordan skulle jeg lige holde øje med den anden imens... Jeg smiler og bliver glad af at konstatere, at jeg begynder at lære at sno mig. Alvin fulgte sødt med mig (lokket af en kiks) da Bertil skulle ammes og holdt sig til min forbavselse lige i nærheden imens, så jeg slap for at løbe efter ham midt i amningen. Og da Alvin (selvfølgelig) skulle skiftes midt i den gode leg, tog jeg Bertil med i liften ud på toilettet med puslebord. Det så nok lidt skørt ud, men det virkede for mig og jeg havde to glade drenge omkring mig i al den tid vi var på biblioteket.
Og hvorfor så skrive om den slags detaljer? Jo. Fordi jeg tænker meget over det at være mor. At gå på barsel. At være væk fra arbejdsmarkedet næsten et år. Hvordan påvirkes jeg som kvinde af den tid jeg bruger på det? Kan jeg overhovedet magte to små børn og mig selv? Går jeg helt i stå? Kan konstatere, at jeg ikke får læst mange tykke bøger these days, men til trods for det, så mærker jeg, at jeg udvikler mig og lærer at tackle situationer, som for mig tidligere har virket alt for udfordrende. Såsom at være udenfor hjemmet med to små børn-hvoraf den ene er spæd. Oplever at livets vigtigste skole foregår lige nu i mit liv. At jeg lærer mere af livet som mor end af livet som ansat på en arbejdsplads. Oplever også at livet på forunderlig vis meget ofte gerne vil tilpasse sig og hjælpe til når det er nødvendigt. Ikke altid, men næsten. Og det er fedt.
Er taknemmelig over det bedste job i verden: At være mor