Da jeg startede bloggen lovede jeg mig selv, at jeg skulle tilstræbe et realistisk billede af vores liv. Altså et med både det sure og det søde. Det er bare som om, at det ikke er så interessant at dvæle ved og soppe rundt i det sure. Derfor er det nok oftest det søde jeg skriver om her. Men lad være med at tro, at det betyder at jeg altid er totalt overskuds-mamma. Det er jeg ikke!
Men i dag var god. Jeg var nogenlunde frisk, da Bertil vågnede kl. 6 og var fuld af spræl. Vi stod op og puslede i ro og mag. Alvin vågnede tidligere end han plejer og var i strålende humør, så vi legede lidt alle tre på hans værelse inden morgenmaden blev indtaget og farmand blev vækket med et stort kys. Det har været sådan en dag, hvor alt muligt praktisk blev klaret, Bertil vaccineret og haven blev nydt...med benene oppe.
Og så er vi så småt startet på at tilbyde Bertil lidt fast føde. Indtil videre er han ikke ligefrem super begejstret ;-) Hæ...det er ikke meget der er røget ned endnu.
Min sødeste mand havde fødselsdag i lørdags. Den blev bl.a. fejret med brunch på en af byens cafeer. Vi satsede og tog afsted med begge drenge og det var drøn hyggeligt. Alvin synes det er så spændende at komme på restaurant og Bertil er bare nem. Her ses to frække gutter...
Og en kone og en sød lillebror
Ingen kommentarer:
Send en kommentar