Det næste bliver at han stikker farmand i armbøjninger.
Han er så sød vores lille aktive skat. Han har i løbet af kort tid fået 6 tænder. Måske det har været grunden til, at han ikke har haft så meget lyst til at spise noget som helst andet end mælk hos mig. De seneste par dage er der heldigvis sket noget med hans lyst til mad og jeg nyder langt ind i sjælen at sidde med ham ved bordet og se ham spise og give tegn til mig om at få mere. Det er så ufattelig livsbekræftende for mig at se mine børn spise. Af samme grund har jeg netop lånt Jespers Juuls bog "Smil - vi skal spise". Den vil jeg læse lidt i nu. For ham den store skønne storebror boykotter måltiderne for tiden. Måske pga. varmen eller måske fordi vores måltider i lang tid har været noget rod. Der må rettes op. For mad skal der til og helst på en hyggelig måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar