Tre søde på stribe

Efter en rolig dag med Bertil kom Alvin og min dejligste mand hjem fra arbejde og vuggestue. Jeg sad i sengen og ammede Bertil og kort efter havde jeg selskab af de nyligt hjemvendte under dynen. Vi så lidt tegnefilm sammen og kort efter havde roen for alvor sænket sig. Dette var det hyggelige syn jeg pludselig havde ved min side. Hele min søde familie er bogstavelig talt gået omkuld.
Sådan en stund hvor jeg bliver stille og taknemmelig.

En rigtig krammer

I morges vinkede jeg farvel til de to største af mine dejlige elskelige drenge. Inden vi vinkede havde jeg hjulpet Alvin i flyverdragten. Midt i at armene skulle ud i ærmerne stoppede Alvin op og lagde armene om min hals og gav mig den dejligste krammer. Lang og god. Jeg nød krammeren, særligt fordi Alvin ikke plejer at dele rundhåndet ud af den slags. Men jeg fik også samtidig et stik i hjertet af savn og dårlig samvittighed efter min store søn. Vi har jo på ingen måde den samme tid sammen mere. Det er jo naturligt nu Bertil er kommet, men ikke ensbetydende med, at det føles naturligt endnu. Vi snakkede lidt om at vi savnede hinanden og at jeg glædede mig til han kommer hjem fra vuggestuen. Han tog heldigvis glad afsted med sin søde far og jeg skyndte mig ind til lillebror der var vågnet og meget sulten. Lillebror som jeg er ved at lære at kende. Lillebror som er så sød og fin og mild. Så skrøbelig og helt ny. Han skal også have tid og ro og kærlighed som storebror fik da han var ny. Så nu har jeg siddet en stund og bare puttet med Bertil. Mærket den lille krop og lyttet til hans mange søde lyde og følt at jeg var det rigtige sted lige der. Inden så længe vil jeg begive mig ud i verden for at hente søde storebror hjem. Jeg skal jo lære kunsten at hente storebror sammen med lillebror og håber det går godt og uden for meget gråd hverken fra den ene eller den anden. Føler mig som verdens heldigste mor. Og øver mig i kunsten af dele min tid, opmærksomhed, kærlighed og omsorg mellem to små søde sønner. Og i farten huske ikke at glemme at jeg også har en dejlig mand. Og han skal sørme også krammes!

Kunsten at sove

Jeg elsker duften, lydende, synet og følelsen af sødt lille spædbarn. Mit hjerte smelter og flyder ofte over af kærlighed og taknemmelighed over den dyrebare skat vi nyligt har fået i vores lille familie.
Midt i nydningen sniger træthedsmonsteret sig dog af og til ind med sit grimme ansigt og det er ikke et jeg kan spøge med. Det svære er, at jeg efter Bertil blev født har haft vanskeligt ved at koble fra på skøre tidspunkter af døgnet og få indhentet manglende nattesøvn. Men nu gør jeg forsøget igen igen og håber det lykkes, for lige nu sover og snorker drømmeprinsen og det skal udnyttes mens tid er. Wish me luck!

Bo og Mathilde

Alvin søde Alvin har mange søde og sjove ideer og er så dejlig umiddelbar, som kun et barn kan være. Elsker det og elsker ham.
Når vi får en ny bamse e.l. i huset har vi meget sjov med at finde navne til de nye beboere. Alvins kæphest hedder f.eks. Stork, hvilket var Alvins egen ide. Nyeste erhvervelse var en julegave fra onklen-to køer fra Schleich. Min søde mand foreslog at den ene skulle hedde Mathilde og Alvin gav den anden dameko navnet Bo;-) Hans hingst har han kaldt Frida-yes! Elefanten hedder Jumbo og giraffen Gumle som er navne fra to søde børnesange. Aner ellers ikke hvor han får ideerne fra. Vi turde sjovt nok ikke inddrage ham for meget i at finde navn til lillebror...det var sikkert endt med et pigenavn...
Skønt med søde børn.

Bertil og bror

Vi har i nogle dage afventet med at give lillebror sit navn. Men for et par dage siden blev vi enige om, at han skal hedde Bertil. Vi synes det passer godt sammen med Alvin og ja, så synes vi, at han ligner en dreng der hedder Bertil. Svært at forklare hvorfor han ligner en Bertil, men sådan er det bare. Så nu har lillebror fået sit navn og det er helt rart at kunne sige Bertil og ikke kun lillebror.

Alvin har taget hele den nye situation så flot. Jeg har været spændt på, hvordan han ville reagere, når der pludselig kom en ny i familien, fordi han er så vant til, at vi giver ham al vores opmærksomhed. Vi oplever, at han er stolt over lillebror og det er lidt som om han er vokset 20 centimeter. Der er pludselig ting han selv kan klare og gerne vil hjælpe med. Og så er det så sødt, når han sætter sig ved siden af sin sovende lillebror og f.eks. læser højt for ham, giver ham nogle af sine Lego-dyr eller synger en sang for ham. For et par dage siden blev jeg så rørt over Alvins omsorg. Han var med på en stol ved puslebordet for at hjælpe med at skifte Bertil. Bertil græd lidt, så jeg foreslog, at vi kunne synge en sang for ham. Alvin sang så fint på "Lille føl":

Lillebror ved du hvad?

Du kan sagtens være glad.

Du kan få en lækker davre.

Du kan gå og nippe havre.

Du kan gøre hvad du vil

og så drikke mælk dertil.

Vi aner ikke hvor det kom fra. Om han har hørt andre synge sangen eller han selv har fundet på sangen. Han leger meget med ord og sange, så måske han bare fandt på det selv. Sødt var det, og Bertil stoppede med at græde :-)

Bertil i sin lift i selskab med Alvins Legodyr.

Husets super-storebror

Beriget og be"gavet"

En lille ny i familien er lig med søde besøg og fine gaver. Det varmer og gør glad, at andre med små hilsner og besøg vil glædes sammen med os over det lille vidunder vi er blevet velsignet med. Har taget et par billeder af nogle af de gaver vi har fået. Lige nu er vores dagligstue smuk og duftende med friske blomster og planter. Jeg nyder det og nyder de fine gaver.

Lidt friske planter til vindueskarmen og den fine figur vi fik af mine svigerforældre, da vi havde fået Alvin. 

Elgen Helge, som min søde og kreative kollega har lavet til lillebror.

Mor-barn buket fra min far og mor. 

Smukke blomster fra en kollega, en sød tøjbamse fra min bror og hans familie, en fin Barnets Bog fra min søster og hendes familie samt en lækker køredragt fra vores underboere.

Famile på 4

Så er det et par dage siden jeg sidst skrev en lille beretning her. Og grunden er heldigvis den, at vores lillebror er kommet til verden og vi har været opslugt af at beundre ham lige siden og finde os til rette som familie på fire. Han er nu næsten seks døgn gammel og den sødeste lillebror vi kan forestille os.

Fødslen ville ikke rigtig gå i gang af sig selv, så jeg fik lidt hjælp på vejen. Fredag d. 4. januar om morgenen fik jeg en stikpille om morgenen - dog uden effekt overhovedet. Midt på eftermiddagen fik jeg en mere, som til gengæld gav pote. Vi nåede at hente Alvin i vuggestuen og så gik der så småt gang i veerne. Fra da af gik det ret stærkt. Vi havde begge forberedt os på en lang fødsel, for det var Alvins. Denne gang satte veerne godt i gang ved 17:30 tiden. Jeg befandt mig ret hurtigt under den varme bruser for at finde lindring, for der var ikke langt imellem veerne. Alvin blev puttet og hans onkel hidkaldt for at passe ham. Kl. 20:30 var vi på fødegangen. Da var jeg 5 centimeter åben og i vestorm - stort set ingen pauser mellem veerne og dem der var var meget korte. Det var vildt, men af en god grund, for i løbet af den næste halve time havde jeg åbnet mig de sidste centimeter og var klar til at presse. Det var en rigtig sød jordmoderstuderende der tog imod lillebror. Hun var sej og utrolig omsorgsfuld og gav mig lige den opbakning jeg havde brug for i selskab med min dejlige mand. Det var så motiverende for mig, at finde ud af, at jeg var så langt i fødslen. Så selvom det var hårdt med vestorm, så var det til at klare. 

Kl. 22:15 kom lillebror til verden. Smuk, velskabt og noget så dejlig. Han lå hos mig de første par timer og suttede godt før han blev målt og vejet. 3150 g og 50 cm lang - næsten samme størrelse som sin storebror. Vi var hjemme igen ca. 2:30 hvor Alvins onkel kunne berette, at Alvin havde sovet tungt og intet havde opdaget. Vi gik stille og roligt i sent. Det var ikke meget søvn jeg fik. Adrenalinen kørte stadig rundt i min krop og jeg var nødt til at studere ham lillebror grundigt igen og igen. Han var i øvrigt så ivrig efter at sutte, at jeg ud på de tidlige morgentimer sendte min kære mand i køkkenet for at koge sutter.

Lørdag vågnede Alvin v. 8tiden og kom stille og roligt ind til os for at hilse på sin helt nye lillebror der var kommet mens han lå og sov. Alvin var helt forlegen og genert da han hilste på lillebror, men der var ingen tvivl om, at der var en særlig kærlighed at spore. I løbet af kort tid havde han hentet alle sine bamser til lillebror og da han senere på dagen græd lidt, var Alvin den første til at hente hans sutter. 

Ja - alt i alt - en fantastisk fødselsoplevelse og dagene siden har været skønne. Lørdag eftermiddag kom hele min mands familie og mine forældre forbi for at beundre vores nye skat. Det var dejligt at få lov at dele lillebror og skønt for Alvin at få en masse opmærksomhed. Han var helt flad og faldt tidligt i søvn om aftenen - hårdt at blive storebror.

Lillebror - helt ny og lige kommet til verden. 

Stolte storebror holder lillebror for første gang

Puttehygge - jeg nyder denne tid i fulde drag, hvor lillebror vil putte og ligge stille.

Sådan - den dejligste far til to!!

Min mors mesterværker

Tålmodigheden er allerede sat på alvorlig prøve og det lader til, at vi får love at stege videre i ventepositionen. Lillebror viser desværre stadig ingen tegn på, at han er klar. Gør alt jeg kan for at undgå at blive drevet til vanvid og udfylde tiden med noget meningsfyldt.

Bl.a. glædes jeg hver gang jeg ser barselsgaven til lillebror fra mine forældre. Min mor er blevet patchworkentusiast og har siden første barnebarn var på vej syet barnevognstæpper til sine børnebørn. Vores lillebror er nr 6 i rækken, så det er allerede blevet til nogle stykker. De er så fine, helt unikke og syet med tusindvis af kærlighedssting. En skøn og helt særlig ting at putte en guldklump i.

Mors nyeste kreation blev færdig lige før jul. Nu mangler vi bare lillebror :-)

Dette smukke tæppe lå klar til Alvin, da han kom til verden. Først blev det brugt som barnevognstæppe. Nu bruger Alvin det både som puttetæppe og dækker op på tæppet til skovtur for bamserne på sit værelse.