Eventyr

Bertil er begyndt at vågne tidligt! Meget tidligt! Så tidligt, at jeg synes det er for tidligt for alvor at starte dagen og tage tøj på og spise morgenmad. Men hvad skal man så finde på? De sidste par morgener er jeg stået midlertidigt op med ham og har bl.a. læst højt for ham. Skørt måske, for han forstår jo ikke hvad jeg læser. Men jeg synes det er hyggeligt og så tror jeg det smitter af på ham. Jeg faldt forleden over en skøn bog på bib med eventyr som Alberte har udvalgt. Små korte, søde eventyr. Helt perfekt længde til en lille morgenhyggestund med Bertil. Det er dejligt at forsvinde lidt væk i eventyrets verden, hvor alt er muligt. Jeg anbefaler det til de voksne der har glemt hvad eventyr kan og anbefaler Albertes bog. I det hele taget anbefaler jeg nærmest alt med Alberte. Hun har en magi og en sødme og et dejligt skørt twist over sig som jeg elsker, og som giver mig en rar følelse af barndommens ubekymrethed. 

Når vi har læst et eventyr eller to, hoppet lidt, sunget, krammet og gabt lidt sammen er Bertil klar til sin første lur. Er det muligt i fht. resten af familien, så sover jeg videre sammen med ham. Og drømmer mit eget eventyr. 

Aftenfred

Øjebliksbillederne taler vist for sig selv.

Åh hvor jeg elsker mine drenge og min søde mand!

Stafet for livet

Jeg har i dag været en del af et fantastisk arrangement. Et arrangement, som efterlod mig med en fornyet taknemmelighed over min familie, min skønne mand og i særdeleshed vores to lækre drenge. Et arrangement som også fik mig til at mindes mine to mostre og min mormor, som desværre alle er døde af kræft. "Stafet for livet" er et livsbekræftende og rørende arrangement, som hylder livet, fællesskabet og kæmper mod den forbandede sygdom.

På hjemmesiden for arrangementet står der:

Stafet For Livet er en 18-24 timers holdaktivitet, der sætter fokus på kræftsagen.

Det er en anledning til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til dem, der kæmper.
Det sker gennem oplysning, aktiviteter og underholdning.

Alle, der stiller et hold, er med til at vise, at ingen skal kæmpe alene mod kræft - og vi er stærkere, hvis vi står sammen. Derfor stiller familie, venner, kolleger og foreningsaktive hold til Stafet For Livet.

Jeg var blevet spurgt om jeg ville bidrage med en musikalsk afrunding efter Anna Kløvedal havde holdt foredrag om, hvordan hun lever med sorgen efter tabet af sin teenagedatter. Det var for mig en stor ære at få lov at bidrage med lidt musik, men også meget rørende.

Jeg havde Bertil med i barnevognen. En sød dame passede ham mens jeg spillede og han klarede det heldigvis så fint og skruede charmen på. Han er bare en helt igennem god dreng!

Se bare her:

Farmand er på Fyn for at fejre sin brors fødselsdag og Alvin er på ferie hos farmor og farfar. Så Bertil og mig er alene hjemme og hygger os. Både lidt underligt og lidt dejligt.

En dejlig pinse

Jeg har tidligere nævnt, hvor meget jeg holder af foråret pga. alle de dejlige helligdage. Vi er vist ved at være dem alle igennem for denne gang. Men jeg må sige, at pinsen med endnu en bonus-fridag gjorde det ekstra ekstra ekstra godt.

Lørdag var vi på Fanø til vores nevøs 5-års fødselsdag. Hele min familie var samlet fra den yngste på knap 4 måneder til vores søde farmor som støt og roligt nærmer sig de 90. Det var en hyggelig dag med kagemand og fødselsdagssang og leg.

Søndag var en stor og særlig dag i vores lille familie. Bertil skulle navngives og barnevelsignes og vi skulle fejre min 30 års fødselsdag. Jeg bliver godt nok først 30 om et par måneder, men vi havde valgt at slå festerne sammen og så give den lidt ekstra gas med den gode mad. 

Vi havde en stille søndag morgen, hvor vi i ro og mag kunne gøre os fine og klar til en festlig dag. Bertil fik endda sovet en god lur, så han var klar til at være i centrum. Det var en fryd at komme i kirke og møde begge vores familier samt nogle gode venner, som var kommet for at fejre dagen sammen med os. Bertil klarede det så fint og var stille mens hans søde far gav ham velsignelsen sammen med sin far og sine tre brødre, som alle kommer i samme kirke som os. Jeg husker stadig da Alvin fik sit navn og sin velsignelse. Det er specielt og rørende - nok særligt for vi forældre. Resten af nadvermødet, som vi kalder vores gudstjeneste, sad jeg og nød, at kunne se alle vores aller kæreste samlet. Det sker ikke så tit. 

Da vi var færdige i kirken fortsatte vi alle videre til Restaurant Parken, hvor vi havde valgt at holde selve festen. Restauranten ligger så smukt lige i kanten af en stor park, som netop nu står i fuld flor og nærmest skinner grønt. Maden var god og lækker og selskabet det absolut bedste vi kunne ønske os. Selv med to børn at se efter fik jeg både snakket, spist og pakket gaver op. Det var en helt igennem dejlig dag, hvor vi kunne fejre vores lækre, lille Bertil og fejre mine første 30 år :-) Jeg nød det og glæder mig nu til at se billederne fra dagen og glædes over, at alt gik så fint. Som afslutning på dagen tog de fleste af os hjem i vores lejlighed og spiste min mors dejlige skrup-af-suppe. Da dagen var ved at være slut havde vi to grundigt trætte drenge, som trængte til ro. Alvin var helt rundt på gulvet og kunne næsten ikke finde ro. Glade og trætte på den rigtig gode måde smed vi os i sofaen og sluttede dagen af.

Billederne fra dagen må vente lidt. Men her er lidt billeder af nogle af de dejlige gaver, som Bertil og jeg var så heldige at få.

Bertils gaver...Han fik desuden en lækker juniordyne og juniorhovedpude, som ikke er med på billedet og en sød og sjov cd - "Musikgryden", med sange om hvordan man laver forskellige børnevenlige madretter. Den lille æske med et A på indeholder en kop til Alvin. Men B-koppen er selvfølgelig til Bertil;-)

En børnekop som arvegave til Bertil fra min søde mands moster. Den har måske måske måske været Jeppes oldefars. Der er ikke indgraveret noget, så det er lidt uvist. Men sød og fin er den.

Mine gaver...der mangler dog på billedet det tastatur jeg sidder og skriver på :-) Og en taske fuld af lækkerier, som allerede er taget i brug.

Er så glad for de æggebægre jeg fik. Vi havde i forvejen manden og damen i midten, som er min mors og fars 70er-levn. Da det for nyligt gik op for mig, at Lucie Kaas sælger æggebægrene i forskellige nye designs, skrev jeg dem med det samme på ønskelisten. Og jeg var heldig at få ønsket opfyldt. Så nu har vi et fint æggebæger til hvert medlem af familien. Alvin fik lov at vælge sit bæger og det blev den blåstribede sømand til venstre. Så har Bertil fået garderen til højre.

Mandag - 2. pinsedag slappede vi af. Vi spiste blødkogte æg af de nye æggebægre og var i haven sammen med vores søde venner fra stueetagen. En dejlig dejlig pinse gik på hæld. Kunne ikke ha været bedre!

Vi ruller!

Jaah-et stort ønske er nu gået i opfyldelse. Vi har søgt og søgt efter den helt rigtige løsning og på den blå avis fandt vi den. Jeg har drømt om at kunne cykle med begge drenge samtidig. En dobbelt cykeltrailer var oplagt, når nu en Christiania-lignende cykel er lidt for dyr i indkøb. Men vi har nu alligevel valgt at købe en cykeltrailer kun til et barn. Den er smal og smart at køre med i de befærdede gader og kan også bruges som klapvogn eller løbejogger. Sådan! Vi har købt traileren med en såkaldt 'babyhængekøje' som Bertil kan sidde i. Så i lørdags havde vi vores debut. Vi cyklede til Fanø med begge drenge for at fejre vores nevøs fødselsdag. Og i dag hentede jeg Alvin på cykel. Han sad på sit sædvanlige cykelsæde og Bertil sad i traileren. Det er frihed for mig. Nu kan jeg køre på legepladsen med ungerne og aflevere og hente Alvin uden at det behøver at tage mig min. en time.

Her er søde Bertil for første gang klar til at cykle. 

Sommerdrenge

Sommerens varme temperaturer ramte os i dag. Her er vores skønne drenge i fuld gang med at nyde livet. 

Alvin øver sig for tiden i skøre ansigter:

Bertil er rigtig god til Happy Face!

Go green

Jeg elsker grøn. Se selv her hvor smuk en farve det er:

Og her:

Og her:

På denne årstid kunne jeg fortsætte at fotografere grønt i en uendelighed. Våren i eksplosion er noget af det vildeste. Jeg bliver høj og beruset og lidt lalleglad ved synet. Disse billeder er fra gårsdagens løbetur i spritnye løbesko. Guf!!

At trille og at gå sine egne veje

Bertil har her i løbet af Kristi Himmelfartsferien knækket trillekoden. Nu kan han trille fra ryg til mave. Den anden dag havde vi på fornemmelsen at han havde gjort det, men vi blev pludselig i tvivl om, hvordan vi havde lagt ham på legetæppet. Om han måske lå på maven fra starten... I går under aftensmaden fik vi så syn for sagen, da han viste sit nye nummer et par gange. Og i dag har han også gjort det. Dejligt og spændende at følge alle de små skridt. Og vildt det der med, at små børn selv formår at lære og udforske, hvis bare trygheden og kærligheden er på plads. Og Bertil er jo skabt elskelig. Han gengælder glad og gerne med smil i stimer. 

I går var også dagen hvor Alvin knækkede koden i fht. selv at åbne vores havedør. Jeg har ellers været så tryg og glad for, at når vi først var inde i haven og havedøren var lukket, så vidste jeg hvilket areal han var på. Det har givet mig friheden til at gå indenfor med Bertil og lade Alvin lege lidt ud alene. Og han er såmænd som regel kommet ind af sig selv efter 5-10 minutter. På den måde har vi undgået kampen om, hvornår udelegen skulle stoppe og han kunne komme i sit eget tempo. I går fandt han ud af, at han kan smutte ud af haven og bl.a. ind til naboen, hvor han elsker at lege. Der skete ingen skade og naboerne er heldigvis meget søde og gæstfrie. Men hvad nu-tør jeg nu lade ham være alene i haven? Alvin bliver så stor og jeg er nødt til at lære, at han løsriver sig lige så stille og går sine egne veje. Havde nok bare troet og håbet, at der gik lidt længere tid før jeg behøvede at konfronteres med navlestrengens abstinenser. 

Tid der flyver

Lidt billeder fra de seneste uger, som er fløjet forbi på bedste vis. 

Af dejlige begivenheder kan nævnes cafetur med dejlig veninde, fødselsdagsfejring af vores søde underbo, Alvins første tur til frisør og besøg hos min søster, som også er på barsel. Jeg nød at være på togtur bare Bertil og mig og nød i fulde drag, at være sammen med min søster og hendes søde familie, som består af to dejlige krudtugledrenge og deres fine, lille datter. Det var så dejligt at have tid til at snakke og lege og ikke mindst nyde den sol, der gjorde dagene strålende og smukke. Desuden var det lidt rart i et par kun at skulle koncentrere sig om et barn. Rart at give antennerne lidt ro. 

Vi har også været i haven af et par omgange. Første gang fik vi fjernet en masse planter som voksede fuldstændig random og vildt. Nu har vi fjernet det meste og anlagt urtehave. Vi har indtil videre sået ærter, gulerødder, radiser og salat. Vi prøver at forspire squash og bønner og skal også have gang i nogle kartofler. Det er et fedt og utrolig hyggeligt familieprojekt. Min søde mand gik all in og lavede nogle flotte skilt til grøntsagsrækkerne. Så er det spændende om de kan stå imod vejr og vind og...ikke mindst søde små pilfingre. 

Og nåh ja-så har Alvin fået sig et fint, nyt halstørklæde af sin søde mormor. Det er hermed indviet-selvom vi er optimister og tror på, at foråret er kommet for at blive. 

Et sødt ord

Se mor, det er hindbærblomster:-)!!!