At trille og at gå sine egne veje

Bertil har her i løbet af Kristi Himmelfartsferien knækket trillekoden. Nu kan han trille fra ryg til mave. Den anden dag havde vi på fornemmelsen at han havde gjort det, men vi blev pludselig i tvivl om, hvordan vi havde lagt ham på legetæppet. Om han måske lå på maven fra starten... I går under aftensmaden fik vi så syn for sagen, da han viste sit nye nummer et par gange. Og i dag har han også gjort det. Dejligt og spændende at følge alle de små skridt. Og vildt det der med, at små børn selv formår at lære og udforske, hvis bare trygheden og kærligheden er på plads. Og Bertil er jo skabt elskelig. Han gengælder glad og gerne med smil i stimer. 

I går var også dagen hvor Alvin knækkede koden i fht. selv at åbne vores havedør. Jeg har ellers været så tryg og glad for, at når vi først var inde i haven og havedøren var lukket, så vidste jeg hvilket areal han var på. Det har givet mig friheden til at gå indenfor med Bertil og lade Alvin lege lidt ud alene. Og han er såmænd som regel kommet ind af sig selv efter 5-10 minutter. På den måde har vi undgået kampen om, hvornår udelegen skulle stoppe og han kunne komme i sit eget tempo. I går fandt han ud af, at han kan smutte ud af haven og bl.a. ind til naboen, hvor han elsker at lege. Der skete ingen skade og naboerne er heldigvis meget søde og gæstfrie. Men hvad nu-tør jeg nu lade ham være alene i haven? Alvin bliver så stor og jeg er nødt til at lære, at han løsriver sig lige så stille og går sine egne veje. Havde nok bare troet og håbet, at der gik lidt længere tid før jeg behøvede at konfronteres med navlestrengens abstinenser.