tirsdag den 21. maj 2013

Vi ruller!

Jaah-et stort ønske er nu gået i opfyldelse. Vi har søgt og søgt efter den helt rigtige løsning og på den blå avis fandt vi den. Jeg har drømt om at kunne cykle med begge drenge samtidig. En dobbelt cykeltrailer var oplagt, når nu en Christiania-lignende cykel er lidt for dyr i indkøb. Men vi har nu alligevel valgt at købe en cykeltrailer kun til et barn. Den er smal og smart at køre med i de befærdede gader og kan også bruges som klapvogn eller løbejogger. Sådan! Vi har købt traileren med en såkaldt 'babyhængekøje' som Bertil kan sidde i. Så i lørdags havde vi vores debut. Vi cyklede til Fanø med begge drenge for at fejre vores nevøs fødselsdag. Og i dag hentede jeg Alvin på cykel. Han sad på sit sædvanlige cykelsæde og Bertil sad i traileren. Det er frihed for mig. Nu kan jeg køre på legepladsen med ungerne og aflevere og hente Alvin uden at det behøver at tage mig min. en time.
Her er søde Bertil for første gang klar til at cykle. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar