Morsyg...eller også er det omvendt

I går sluttede min barsel officielt. Nu har jeg 5 dage inden det går løs med job for mit vedkommende og vuggestue for Bertil. Ambivalensen er stor. Jeg både glæder mig og frygter det. Og mon ikke det er helt normalt? Det er magisk at følge endnu en lille dreng helt fra start og en stor del af mig er slet ikke klar til at løsne båndet. Jeg dvæler ved og nyder de mange små færdigheder, som Bertil opnår og håber jeg får det hele med. I hvert fald det meste. Lige for tiden øver Bertil sig i selv at spise og drikke. Han elsker at få lov selv og klarer det så fint. Se bare som han koncentrerer sig. 

Bertil lærte i går at kravle baglæns, så nu kan han selv komme ned, når han er kommet op på vores små reposer. Han viser så småt flere babytegn, grynter som en gris og fortæller med hele kroppen. Det er herligt. I aftes vågnede han sent om aftenen og var urolig. Han fik lidt vand og jeg tog ham op til mig. Når han vågner op af sin nattesøvn er han ofte meget ulykkelig og svær at trøste, men i går puttede han sig bare ind, smeltede i mine arme, faldt til ro og faldt i søvn. Jeg sad i stolen i stuen og nød at sidde der med min bløde, varme baby i armene. Havde jeg ikke været vildt træt, så var jeg nok blevet siddende, for det var bare så dejligt. Lige nu vil jeg gerne finde pauseknappen. Jeg kunne godt klare mere af det her. Ved godt at livet skal gå videre og Bertil skal udvikle sig og blive stor som sin bror. Men han er stadig - lidt endnu - vores baby. Og vi har et par dage endnu herhjemme. Dem vil jeg nyde sammen med ham her, vores cutiepie. 

Familietid

Weekenden blev tilbragt på skønneste vis i selskab med hele min familie. Vi tog tidligt afsted fredag, så vi havde to hele døgn sammen. Min familie består af 8 voksne og 7 søde krudtugler mellem 0 og 5 år. Det er en fantastisk flok. Og det skønne er at se, hvordan de er gode til at lege sammen på kryds og tværs af alder og køn. De store er så søde ved de to mindste. Det varmer at se, at de har en særlig relation. Drømmer om, at de må være tæt på hinanden hele deres liv, for tænk nogle oplevelser de kan få sammen. Min kære farmor plejer at være med når vi holder familiefræs...men lur mig om det ikke kan være en anelse overvældende i hendes alder at være i selskab med så mange børn. I år var hun desværre ikke med. 

Søndag tog vi hjem igen med hovedet fuld af dejlig leg og snak. Det blev til en tur i Leos Legeland, mørkeleg med lommelygter, traditionen tro lidt julekagebagning, dejlig mad og ellers masser af fri leg og hygge i min søster og svogers lækre hus. Godt at være sammen. Gid vi boede lidt tættere på hinanden. 

Her er Alvin fordybet i en af sine myldrebøger på vej mod nord. 

At stemme

Bertil, Alvin og jeg har holdt et par hjemmehyggedage denne uge. Bl.a. i tirsdags hvor der var valg. Jeg tog begge drenge med på rådhuset for at sætte mine krydser. På vejen dertil snakkede Alvin og jeg om, hvad det betød at stemme og hvem vi kunne stemme på osv...ret abstrakt for en 3-årig, men vi må vel starte vores demokratiske opdragelse et sted. Efter lidt betænkningstid erklærede Alvin, at han ville stemme på Gud. Måske også Jesus. Tjaa....det lød nu ikke helt dumt i mine ører...Desværre stod deres navne ikke på vores stemmeseddel;-)

Det lakker

...mod enden af et helt års dejlig barsel. Sidste år d. 23. november gik jeg på barsel og på tirsdag d. 26. november er min sidste officielle barselsdag. Et lille suk skal lyde. D. 2. december går det løs med det "virkelige liv" igen. Både for Bertil og mig. Bertil starter i vuggestue og jeg skal tilbage på mit gamle job, hvor jeg har fået en ny ansættelse. En stor del af mig glæder sig til at tage fat igen og være en del af en større sammenhæng end vores egen lille familie. Jeg mærker tydeligt hvor god energi det giver mig, at jeg kan bruge og udvikle flere sider af mig selv. Meeeeeen en anden stor del af mig, synes også det er helt forkert. Mest fordi jeg frygter at skulle aflevere Bertil og vikle ham ind i institustionslivet. Jeg håber virkelig at han bliver taget kærligt imod i vuggestuen, hvor han skal gå. At de kan se, hvor dejligt et barn han er, og kan give ham ro og omsorg. Heldigvis starter jeg kun i en deltidsstilling. Jeg føler mig ekstremt priviligeret over at have muligheden for både at komme afsted på arbejde, men også stadigvæk have mulighed for hver dag, at tilbringe mange gode timer sammen med drengene. Det skal nok gå. Jeg er såmænd bare lidt spændt. 

Vi har en dejlig weekend i sigte. Et tiltrængt gensyn med min familie. Der skal snakkes, leges, hygges, læses højt og måske bages en enkelt småkage eller to. 

Og så har Bertil i øvrigt forsøgt at lave tegnet for ko idag. Ret sødt forsøg med en strittende pegefinger. Jeg klør på med babytegn og håber sådan, at det bider sig fast hos ham. 

Alletiders historie

Yes-Sådan en fantastisk dejlig lørdag! Bertil lagde eminent ud med at sove igennem i nat for anden gang i sit liv. Åh så vidunderligt efter en periode med forkølelse og hårde nætter med aaaaalt for lidt søvn. Så selvom jeg var til årets første julefrokost i går aftes og først kom i seng kl 1, så var jeg forbavsende frisk da drengene vækkede os lidt over 7. Ganske enkelt fordi jeg havde sovet fuldstændig uden at blive forstyrret i mange gode timer. Suk som nattesøvn er altafgørende for mit gode humør. 

Vi spiste morgenmad sammen og tog sammen fat på lidt praktisk. Da det var klaret stod der svømmehal på programmet. Alvin har snakket løs om svømmehallen de sidste mange uger, og endelig fik vi tid. Et dejligt sted for os til en familieudflugt. Oppe af vandet spiste vi madpakker og fortsatte til Zions kirken, hvor Lise Petersen med sit band opførte Alletiders Historie, som er historien om Jesu fødsel fortalt dels gennem ord og dels gennem nogle både smukke og sjove sange. Det var en rigtig familiekoncert, som var en skøn oplevelse for både børn og voksne. Alvin sad midt for scenen og var dybt optaget og Bertil sad hos mig og rokkede med. Vi købte cd og bog og kan nu herhjemme lytte til alle sangene og snakke lidt om hvorfor vi fejrer jul. Nu vi nærmer os december med lidt for drastiske skridt, passer det mig rigtig godt at kunne tale med Alvin om juleevangeliet og måske lidt nemmere kunne holde fokus på det julen egentlig handler om. Jeg anbefaler på det varmeste Alletiders Historie!

Drengene sover sødt og min dejlige mand og jeg sidder her side om side og slapper af. De sidste par uger har været hektiske, så det er bare så rart at sidde her. Sammen. Dejlig lørdag!

Gammel ost fra Kreta

Affødt af en snak om sørøvere og pirater fandt vi sangene fra musicalen Skatteøen frem. Der gik ikke lang tid før vi morede os over ostesangen - særligt Alvin. Sebastian synger bl.a. noget med "gammel ost fra Kreta". Alvin flækkede af grin hver gang den linje kom, og endnu mere da han senere i sangen synger "oldtidsost fra Kreta". Det er sjov for en 3-årig. Herligt. Og så var det jo også en god anledning til at mindes vores dejlige ferie på Kreta. Min kære svigerfar har sendt os alle de dejlige billeder han tog. Her kommer et lille udpluk fra en rigtig dejlig ferie. 

Bertil i lufthavenen. Klar til sin flyvedebut.

Alvin var så klar. Fedt at flyve!

Første tur til stranden.

Yes man! På tur til Chrania.

Bertil dypper forsigtigt tæerne ved en svømmepøl.

Alvin kan minsandten gå på vandet.

Plask plask. Bertil eeelsker vand! Et glimt fra den smukkeste strand jeg nogensinde har været på.

På gårtur gennem vandet til en lille øde ø.

Bertil er på opdagelse.

Happy boy.

Slaraffenland for drengene.

Alvin og hans søde far lavede denne fine kroko.

Med farfar, farmor og far i vandet.

Badefjol.

På høje tid

Ups-der gik lige pludselig en masse tid uden et eneste indlæg. Det går jo ikke!

Der er såmænd en masse at berette fra vores liv. Det er fyldt med både små og store begivenheder, som hver og en betyder noget for os. Jeg har bare ikke lige fået taget mig sammen tror jeg. 

Vi har bl.a. været en uge på Kreta med mine svigerforældre. Min svigerfar tog en masse gode billeder på ferien, så en dag komme der nok lidt badeferiebilleder. Det var rigtig dejligt at være afsted. At have god tid sammen, se lidt andet end det vi plejer, bade i lækkert vand ved nogle ufatteligt smukke strande, spise noget andet mad (selvom jeg mildest talt ikke var imponeret over kretensernes kogekunst), opleve drengene i helt andre omgivelser, komme på bytur bare min mand og jeg osv... Dejligt med familieeventyr. Men også dejligt at komme hjem igen. Dette er mit eneste billede fra turen. Det er taget i flyveren på vej til Kreta, hvor Alvin fik lidt paplegetøj. 

Hjemme igen har vi været til vores gode venners yngste datters 1 års fødselsdag, som bare var hyggelig og bød på både godt selskab og lækker mad. Og det må jeg sige i særdeleshed gentog sig i den forgangne weekend-godt selskab og lækker mad! Endda i stor stil og på skønneste luksus-vis. Vores føromtalte venner havde i lørdags arrangeret en forkælelsesdag for min mand og jeg. Og wow-det var så godt!! Om morgenen satte de lækker morgenmad til os ved døren, som vi kunne hygge os med sammen med drengene. V 10-tiden gik vi ned til dem med drengene, som de tog sig kærligt af de næste mange timer mens blev sendt afsted og blev forkælet endnu mere. De havde først booket tid til os i Spa og wellness. Vi fik 4 timer med badekar, boblebad, dampbad, saunagus (i looove it), fodbad, fiskespa, frisk frugt og ren tid til nydning og hinanden. Oveni hatten fik jeg en ansigtskur med ansigstmassage, hovedbundsmassage og lækre produkter bl.a. en særlig ungarsk mudder:-) Det var så gennemført vidunderligt og dejligt. Midt i en hverdag med to krudtugler er en oplevelse som i lørdags fuldstændig vild og overdådig. Næsten magisk og uvirkelig. Simpelthen bare fantastisk. Og for at det ikke skal være løgn, så blev vi efter Spa og wellness sendt videre på sushirestaurant. Det måltid vi fik der, var en stor og varieret smagsoplevelse. Det var så delikat og lækkert. Og dejligt, at vi kunne fortsætte snakken der i endnu flere timer. Så rart at kunne samtale uden at blive forstyrret. Vi sluttede vores forkælelsesdag af med at spise isdessert på en cafe og så kunne jeg godt mærke, at jeg begyndte at savne Alvin og Bertil. Hjemme igen blev vi mødt af to glade drenge, som havde hygget sig i dejligt selskab mens vi blev forkælet. En dag som i lørdags er svær at sige tak for. Det var bare så skønt, og den kom på et perfekt tidspunkt. Min mand havde netop afsluttet et stort projekt, som havde forløbet hele oktober, og allerede i mandags startede han et nyt op. Det var rart og tiltrængt at være sammen midt mellem to stressende deadlines. 

Ellers fræser livet derudad som sædvanlig, med en barsel der truer med snart slutte. Det er jeg ikke helt klar til, men det tror jeg med lidt held at jeg når at blive. Min arbejdssituation er så småt ved at være afklaret og jeg kan mærke, at jeg langsomt begynder at glæde mig til lidt mere variation i hverdagene. Dog må jeg indrømme, at jeg de fleste dage synes det er rart, at have tid tid tid med drengene. Alvin og Bertil får mere og mere glæde af hinanden. De har mange lege kørende, hvor de griner og fjoller og siger skøre lyde til hinanden på skift. Vi fatter ingenting, men de har det så sjovt. Der er ingen tvivl om, at de har et ganske særligt bånd og hold fast hvor det er fedt at opleve. Alvin elsker at kramme og tumle med Bertil, som klukler næsten uanset hvad han finder på af mere eller mindre blide lege. Alvin er en skøn 3-årig, som elsker Spiderman, Ramasjang Mysteriet, Bamse og Kylling, sangen Get lucky og alt muligt andet...interesserne er rigtig mange. Bertil er rundet de 10 måneder og øver sig flittigt i at stå op alle steder. Heldigvis har han også fået lært at komme ned på knæ igen uden at falde særlig tit. Jeg elsker mine drenge både de to små, som udvikler sig i lyntempo og ham den store som knokler for at dygtiggøre sig. 

Her kommer lige et par helt almindelige hverdagsbilleder.