Store fremskridt

Der er meget at berette. Hverdagen kører sin trummerum med madpakker, vasketøj, ud og ind af døren til rette tid, hygge med drengene, forberedelser til diveres jobs osv... Det er ok, men jeg savner at være mere sammen med drengene. Savner at give dem ro og tid. Savner at nyde mange flere øjeblikke sammen med dem, nu mens de er små og tydeligvis gerne vil være tæt på far og mor. Min dejlige mand og jeg blander kortene i disse dage og prøver at få hverdagskabalen til at gå op på en ny og forhåbentlig mere zen-venlig måde. Er spændt på, hvordan det kommer til at se ud. Drømmen er mere tid til at være sammen med dem jeg elsker aller mest. Det kræver kompromiser. Men jeg er sikker på, at det er det værd.

Mine to elskelige motorbøller

Bertil har strålet som en sol i en lille uge nu. Dels har han ikke haft feber i en uge (wuhu;-) - men aller vigtigst, så er han begyndt at gå. I fredags gik pråsen op for ham og siden har han stolt spankuleret fra sted til sted på sine små og stadig lidt usikre ben. Jeg har været rørt til tårer mange gange over at se ham komme gående med armene i vejret og tungen lige i munen for at holde balancen. Hans øjne har strålet af lykke og jeg har fået en længesavnet ro tilbage. Jeg har længe været bekymret for ham og hans udvikling. Han har kun taget et par hundrede gram på det sidste halve år og har i en lang periode stort set ikke rykket sig motorisk. Så at se ham på benene har gjort både mig og min søde mand vildt glade. Ingen tvivl om, at Alvin også synes Bertil er en hel del sjovere at lege med nu. De seneste dage har i hvert fald budt på helt nye lege dem imellem og mange flere små stunder med broderhygge. Det gør glad og minder mig om, hvad jeg har længtes efter hele vinteren. Bertil har haft det skidt alt for længe og har ikke haft overskud til at lege - slet ikke tumlelege, som er Alvins foretrukne. Det har vanskeliggjort mange ting i hverdagen, fordi Bertil med god grund har haft behov for vat omkring sig og vi derfor har været hæmmet helt enormt i praktiske gøremål og kontakt med Alvin, når vi har været alene med drengene. Jeg synes det hele ser lovende ud lige nu. Jeg forventer dog ikke, at Bertil har haft sin sidste omgang med virus. Men jeg tror på, at det hele går den rigtige vej nu. Han går i hvert fald sin vej. Afsted afsted i fuld fart.

S.P.RING

Burde forberede undervisning, meeen...jeg er lige nødt til at skrive lidt her, for at huske mig selv på, hvor hurtigt alting kan vende. Til det bedre altså!

Sidste lørdag tilbragte jeg på børneafdelingen med Bertil. Jeg havde set frem til en rolig weekend, hvor jeg bl.a. skulle mødes med min mødregruppe. Men det hele blev anderledes end ventet. Og pyt nu med det. Det vigtige er, at den forgange uge har været god. Både Bertil og Alvin har sovet eksemplarisk godt de fleste nætter. Så søvnen kom på plads for en gangs skyld, og det har givet overskud. Bertil har derudover haft det rigtig godt og har langt mere mod på livet lige nu. Og så startede weekenden helt eminent med fredagsrengøring, hygge med drengene, bagning af årets første fastelavnsboller og biograftur!! Yes! Et dejligt vennepar fra vores kirke tilbød sidste søndag at passe drengene, så vi kunne komme lidt ud. Så vi var i biffen i går og så "12 years a slave". En frygtelig barsk film, som udfordrede min sensitive side til max. Men flot var den, storslået og lærerig. Efter filmen tog vi et smut på cafe for at fordøje filmen lidt og hyggesnakke. Vi kom hjem til to sovende drenge, som havde hygget sig og heldigvis havde været nemme at passe og putte. Åh hvor er vi taknemmelige for gode venners hjælp. Jeg har kunnet mærke hele dagen i dag, at vi fik et frirum sammen i går aftes. Efter hårde vintermåneder var det guld at gå ud af døren sammen og vide, at drengene var i de bedste hænder og vide at vi kunne være bare os to sammen. Ja - partid er sundt! Og sundt og rart at komme lidt ud. Det giver energi.

Dagen i dag - årets første forårsdag - startede stille og roligt med puttedrenge i sengen. Vi spiste dejlig morgenmad og så har vi endelig fået løbeskoene på igen. Jeg tog min første korte tur i tirsdags. I dag tog Jeppe initiativ, hvilket som regel smitter af på mig. Så vi fik os en kort tur begge to. Vi skal jo lige have gang i de stive vinterben, så her i begyndelsen er det kun korte ture ;-) Alvin og jeg tog derefter i teateret for at se "Halløj i huskeland" - en sød børneforestilling. Alvin var vældig optaget af stykket. Ligesom det var rart at være afsted bare Jeppe og jeg i går, var det rart at være alene afsted med Alvin i dag. Så hyggeligt. Hjemme igen tog vi os tid til at lege, snakke, læse bøger, spise fastelavnsboller og kramme. Sidst på dagen blev det til en tur på legepladsen alle fire. Og åh hvor er det en fryd at opleve især Bertil boltre sig. Han udforsker verden på en helt ny måde og nyder at bevæge sig rundt og få lov at gå og gå og gå med støtte af en enkelt finger. Hurra for en rask dreng!

Tjaa...behøver jeg sige mere? Det har været en dejlig lørdag! Den er snart slut...måske jeg lige kan nå lidt forberedelse inden øjnene klapper i.