Store fremskridt

Der er meget at berette. Hverdagen kører sin trummerum med madpakker, vasketøj, ud og ind af døren til rette tid, hygge med drengene, forberedelser til diveres jobs osv... Det er ok, men jeg savner at være mere sammen med drengene. Savner at give dem ro og tid. Savner at nyde mange flere øjeblikke sammen med dem, nu mens de er små og tydeligvis gerne vil være tæt på far og mor. Min dejlige mand og jeg blander kortene i disse dage og prøver at få hverdagskabalen til at gå op på en ny og forhåbentlig mere zen-venlig måde. Er spændt på, hvordan det kommer til at se ud. Drømmen er mere tid til at være sammen med dem jeg elsker aller mest. Det kræver kompromiser. Men jeg er sikker på, at det er det værd.

Mine to elskelige motorbøller

Bertil har strålet som en sol i en lille uge nu. Dels har han ikke haft feber i en uge (wuhu;-) - men aller vigtigst, så er han begyndt at gå. I fredags gik pråsen op for ham og siden har han stolt spankuleret fra sted til sted på sine små og stadig lidt usikre ben. Jeg har været rørt til tårer mange gange over at se ham komme gående med armene i vejret og tungen lige i munen for at holde balancen. Hans øjne har strålet af lykke og jeg har fået en længesavnet ro tilbage. Jeg har længe været bekymret for ham og hans udvikling. Han har kun taget et par hundrede gram på det sidste halve år og har i en lang periode stort set ikke rykket sig motorisk. Så at se ham på benene har gjort både mig og min søde mand vildt glade. Ingen tvivl om, at Alvin også synes Bertil er en hel del sjovere at lege med nu. De seneste dage har i hvert fald budt på helt nye lege dem imellem og mange flere små stunder med broderhygge. Det gør glad og minder mig om, hvad jeg har længtes efter hele vinteren. Bertil har haft det skidt alt for længe og har ikke haft overskud til at lege - slet ikke tumlelege, som er Alvins foretrukne. Det har vanskeliggjort mange ting i hverdagen, fordi Bertil med god grund har haft behov for vat omkring sig og vi derfor har været hæmmet helt enormt i praktiske gøremål og kontakt med Alvin, når vi har været alene med drengene. Jeg synes det hele ser lovende ud lige nu. Jeg forventer dog ikke, at Bertil har haft sin sidste omgang med virus. Men jeg tror på, at det hele går den rigtige vej nu. Han går i hvert fald sin vej. Afsted afsted i fuld fart.