L.Y.K.K.E med asier

Jeg synes jeg er en heldig asie. Ja-asie! De smager faktisk helt ok. Der er udfordringer og prøvelser hele tiden, sådan er det med søde små børn og alle deres interessante faser. (Og mon ikke vi voksne også har faser. De er bare ikke nødvendigvis sat så meget i system som børnenes.) Men lige for tiden synes jeg, at jeg er sådan nogenlunde med. Jeg har tid til at trække vejret og se og mærke, at jeg faktisk er glad og har den dejligste familie som gør mig så lykkelig. Jeg nyder at gå puttetur rundt om blokken med Bertil i det lækre sensommervejr, nyder at have barsel og vide, at jeg stadig har et par måneder tilbage uden ansvar på en arbejdsplads men med tid til at være mor, nyder at kramme og kysse mine drenge (inklusiv deres far), nyder at min mand er den sødeste og dejligste jeg kender, nyder at se, hvordan Alvin og Bertil dag for dag lærer nye færdigheder. Bertil har lige lært at klappe og Alvin tog næsten selv tøj på i morges. Det er så livsbekræftende. Jeg har haft en periode, hvor jeg har haft svært ved rigtigt at nyde det ærefuld hverv som mor. Jeg vidste godt med hjernen, at jeg kun havde grund til at være lykkelig, men jeg kunne ikke helt mærke det. Det kan jeg lige nu. I går hvor drengene og jeg var i køkkenet og lyttede til børnemusik - der kom den, den der følelse af overstrømmende glæde. Og i morges, hvor Alvin selv var stået op og var gået i gang med at lege og Bertil lå i sin seng og pludrede og min søde skat og jeg kunne vågne stille og roligt og starte dagen i roligt tempo med glæde og smil. Det er der jeg mærker lykken.

Og måske mærker jeg det ekstra lige nu, fordi bekymringen for Bertils operation er forsvundet. Nu er det hele overstået. Det hele gik så fint i går. Hurtigt og nemt. Det var overvældende at se Bertil få narkose, men lægerne og sygeplejerskerne var så søde og en venlig narkosesygeplejerske kom lynhurtigt tilbage med Bertil på armen. Vågen og nu med et almindeligt tungebånd. Bertil tog sig en ekstra lang lur ovenpå narkosen og ellers har vi nærmest ikke mærket på ham, at han var på operationsbordet. Pyha og aaahhh...nu sætter vi langsomt i gang med grovere mad. Her til formiddag holdt vi madfest med havregrød alle vegne. Ikke et gilde jeg gider særlig tit. Det tager bare for lang tid at rydde op. Men i dag fik Bertil lov. Fordi han er sød og det lykkedes ham at gøre mig blød. Han var så ivrig efter at få fingrene i maden og han nød det. Og når nu jeg sad der og var så glad, så var det svært at sige nej. Den unge herre fik sig et tiltrængt bad og sover sig nu en dejlig lur. Yes!

Bertil med hjertetungen

Her er Bertil. 

Bertil er vores skønne lillebror. Fra han var nyfødt har vi vidst, at hans tungebånd var for kort. Hans tunge er hjerteformet og han kan ikke række den længere ud end til kanten af tænderne. Det kan for nogle spædbørn give problemer med at spise af flaske eller ved brystet, men det fandt Bertil hurtigt ud af. Af samme grund valgte lægen at undlade at klippe tungebåndet. 

Da Bertil rundede de første 5 måneder begyndte vi at tilbyde ham forskelligt mad med en ske. Han var nysgerrig når vi andre spiste, og vi fornemmede at han var klar til at påbegynde et nyt kapitel hvad angår mad. Men skeen fungerede ikke rigtigt i Bertils mund. Vi prøvede med forskellig mad, forskellige skeer, tilbød ham mad han selv kunne holde ved og putte i munden, afprøvede forskellige gode råd fra venner, familie og sundhedsplejerske osv... Men det gik op ad bakke og det blev det ved med. I stedet for ind i munden og ned i maven kom maden ud af munden. Bertil udviklede en ganske effektiv spytteteknik til det flydende mad, for han kunne tydeligvis ikke li at have det i munden. Det mere faste mad måtte vi til gengæld grave ud med fingrene af hans gane. Maden kom simpelthen ikke langt nok tilbage i hans mund til at han kunne synke det og tungen var ikke til nogen nytte når maden først sad oppe i ganen. Da han var ca 7,5 måned var jeg ved at være desperat af at få spyttet mad i hovedet og ud over mit tøj fra en dreng, der slet ikke kunne forstå, hvad pointen med mad var. Jeg var også ved at være pænt træt af at smide mad ud. Jeg ringede derfor igen til sundhedsplejersken for at få hjælp og blev denne gang rådet til at starte helt forfra igen. Og det hjalp. Om igen og frem med boghvedemel, majsmel osv... Lige pludselig gled det ned. Som om Bertil endelig havde fundet sin egen spiseteknik til det flydende mad. Og for et par dage siden begyndte han også at være i stand til at drikke af en kop og rent faktisk transportere væsken tilbage i munden. Der er fremskridt og de er mærkbare på både humør og nattesøvn. 

Mens alt dette madræs har stået på har vi været ved forskellige læger, for der er ingen tvivl om, at det stramme tungebånd volder Bertil problemer. I værste fald kan han også få problemer med at tale. En øre-næse-halslæge tjekkede ham da han var knap 6 måneder, hun ville klippe det, men kunne ikke fordi han havde lidt infektion i halsen. Hun havde sommerferie, så vi kunne først komme igen da Bertil var ca. 7 måneder. Ved den konsultation konstaterede hun, at tungebåndet ikke kun var kort, men også bredt. Så bredt, at hun ikke turde klippe det, da det nok vil kræve nogle sting. Hun sendte derfor en henvisning afsted til sygehuset, som efter lidt tid indkaldte os til forundersøgelse og...da da da dam...i morgen kl. 8:15 har Bertil tid til operation af hans tungebånd. Frem og tilbage og hen og ud og tja...nu bliver der da gjort noget og jeg håber det hjælper ham. 

Han skal faste de sidste fire timer før operationen. Det bliver spændende at klare for vores lille mælkeglade ammedreng. Og så er jeg bare ikke fan af det der narkose. Det er næsten det værste. Æv. Jeg ved, at det er et lille og hurtigt indgreb, men at han skal i fuld narkose og at vi skal gå fra ham mens de opererer ham, det ved jeg bliver svært. Og så er der selvfølgelig frygten for alt det værste der kan ske. Men den ved jeg godt jeg ikke kan bruge til noget som helst. Væk med den...frygten. Frem med roen. Og lad det snart være overstået. Er trods alt lykkelig for at leve i en tid, hvor det er muligt at bedøve, så Bertil ikke skal have et tidligt traume og en næsten medfødt frygt for sakse. 

Vores lille Buller. Spændt på om han om et lille døgn kan række tunge...

Festlig by

Sidste uge var der festuge i byen. Vi nød godt af flere forskellige kulturelle oplevelser. Jeg nåede bl.a. ud et par timer alene to aftner i træk til henholdsvis  Fallulah og en kirkekoncert. Efter mange måneders babyfordybelse var det så dejligt at være lidt på fri fod helt alene. Vi var alle fire til Stella Polaris. Et "kom og chill på græsset til hyggelig loungemusik"-arrangement. Rigtig fint og med gratis grønne tæpper, regnslag og solhatte...hæ... 

Bertil, Alvin og jeg var også på byens museum og biblioteket for at se og høre Pigen med paraplyen, som er en rigtig sød musikforestilling for de små. Fedt med knald på kulturen. Mere af det:-) 

Løbende mand på Mandø

Sidste weekend var øfuld. Lørdag var vi på Mandø, hvor min aktive, søde mand deltog i et større løb på distancen 10,5. Min seje mand klarede det vildt hurtigt...og det er helt sikkert kun fordi vi tre andre var med for at heppe;-) Mens farmand løb hyggede vi os i det lækre vejr på en legeplads og Alvin fik sig en is. "Tak mor-lige sådan en is har jeg altid drømt om". Sød dreng. Bliver så glad når han af sig selv udtrykker taknemmelighed. 

Det var en varm og festlig dag. Og fedt at opleve Mandø og køre med traktorbussen derover. Alvin har siden bygget flere traktorbusser i Duplo. Hyggeligt som han blander leg og virkelighed. Elsker hans legeunivers. 

Søndag tog vi til Fanø på ferie. To øer på en weekend. Det' da meget godt!

Fabulous ferie på Fanø

Sommeren i år er så fuld af skønne minder fra små ferier hist og her. I år har vores ferie været delt op i små bidder og vi har først lige spist den sidste. En lækker solskinshapser nydt i selskab med min søde søster og hendes familie på Fanø. Vi var der fra søndag-tirsdag. Og altså-der er noget rigtig fedt ved at bo i Esbjerg og så bare lige hoppe på færgen en lille smuttur og så er man på Fanø. Vi følte vi var rigtig væk hjemmefra, men undgik lang transporttid i lille, rød, varm punto. Helt genialt. 

På Fanø var der tid til alt det vi ønskede. Børnetid på øens skønne naturlegeplads x 3, babytid på legetæppet, guffetid hos Hans og Gretes Pandekagehus, spille/snakke/voksentid og ellers lidt alm væretid. Det var skønt og ren forkælelse. 

Torsdag

Fordi det er torsdag og der starter nye afsnit af Bonderøven...NU:-) Hæ!

My boys

Looove! Mine 3 absolut favorit yndlingsdrenge!

Høst - og tissetid

Dagens høst af gulerødder og en lille tissetår nydes i haven. 

I like:-)

Læsejubel!

Jeg er lykkelig! I årevis har jeg set frem til at kunne dele Astrid Lindgrens fantastiske univers med mine egne små poder, men vidst at der ville gå nogle år før de var klar til hendes bøger. Men stik imod hvad jeg troede Alvin kunne koncentrere sig om, så læste Alvin og jeg i går 'Emil og suppeterrinen' som godnatlæsning. Hele bogen vel at mærke, og han lyttede hele vejen. Jeg nød det mindst lige så meget som ham og benyttede dagens tidlige begyndelse til at læse den igen. Jeg er som sagt lykkelig. Måske lidt skørt, men jeg synes det er så fedt! Jeg er ikke så god til skyder og boldspil, men højtlæsning af Astrid Lindgren, så er jeg SÅ klar på banen.