Sommeren i år er så fuld af skønne minder fra små ferier hist og her. I år har vores ferie været delt op i små bidder og vi har først lige spist den sidste. En lækker solskinshapser nydt i selskab med min søde søster og hendes familie på Fanø. Vi var der fra søndag-tirsdag. Og altså-der er noget rigtig fedt ved at bo i Esbjerg og så bare lige hoppe på færgen en lille smuttur og så er man på Fanø. Vi følte vi var rigtig væk hjemmefra, men undgik lang transporttid i lille, rød, varm punto. Helt genialt.
På Fanø var der tid til alt det vi ønskede. Børnetid på øens skønne naturlegeplads x 3, babytid på legetæppet, guffetid hos Hans og Gretes Pandekagehus, spille/snakke/voksentid og ellers lidt alm væretid. Det var skønt og ren forkælelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar