Jeg synes jeg er en heldig asie. Ja-asie! De smager faktisk helt ok. Der er udfordringer og prøvelser hele tiden, sådan er det med søde små børn og alle deres interessante faser. (Og mon ikke vi voksne også har faser. De er bare ikke nødvendigvis sat så meget i system som børnenes.) Men lige for tiden synes jeg, at jeg er sådan nogenlunde med. Jeg har tid til at trække vejret og se og mærke, at jeg faktisk er glad og har den dejligste familie som gør mig så lykkelig. Jeg nyder at gå puttetur rundt om blokken med Bertil i det lækre sensommervejr, nyder at have barsel og vide, at jeg stadig har et par måneder tilbage uden ansvar på en arbejdsplads men med tid til at være mor, nyder at kramme og kysse mine drenge (inklusiv deres far), nyder at min mand er den sødeste og dejligste jeg kender, nyder at se, hvordan Alvin og Bertil dag for dag lærer nye færdigheder. Bertil har lige lært at klappe og Alvin tog næsten selv tøj på i morges. Det er så livsbekræftende. Jeg har haft en periode, hvor jeg har haft svært ved rigtigt at nyde det ærefuld hverv som mor. Jeg vidste godt med hjernen, at jeg kun havde grund til at være lykkelig, men jeg kunne ikke helt mærke det. Det kan jeg lige nu. I går hvor drengene og jeg var i køkkenet og lyttede til børnemusik - der kom den, den der følelse af overstrømmende glæde. Og i morges, hvor Alvin selv var stået op og var gået i gang med at lege og Bertil lå i sin seng og pludrede og min søde skat og jeg kunne vågne stille og roligt og starte dagen i roligt tempo med glæde og smil. Det er der jeg mærker lykken.
Og måske mærker jeg det ekstra lige nu, fordi bekymringen for Bertils operation er forsvundet. Nu er det hele overstået. Det hele gik så fint i går. Hurtigt og nemt. Det var overvældende at se Bertil få narkose, men lægerne og sygeplejerskerne var så søde og en venlig narkosesygeplejerske kom lynhurtigt tilbage med Bertil på armen. Vågen og nu med et almindeligt tungebånd. Bertil tog sig en ekstra lang lur ovenpå narkosen og ellers har vi nærmest ikke mærket på ham, at han var på operationsbordet. Pyha og aaahhh...nu sætter vi langsomt i gang med grovere mad. Her til formiddag holdt vi madfest med havregrød alle vegne. Ikke et gilde jeg gider særlig tit. Det tager bare for lang tid at rydde op. Men i dag fik Bertil lov. Fordi han er sød og det lykkedes ham at gøre mig blød. Han var så ivrig efter at få fingrene i maden og han nød det. Og når nu jeg sad der og var så glad, så var det svært at sige nej. Den unge herre fik sig et tiltrængt bad og sover sig nu en dejlig lur. Yes!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar