Elsker helligdage

Jeg elsker denne tid på året, hvor helligdagene er drysset ud og så fint fordelt over de næste weekender. Elsker at opdage St Bededag, at vi både har lørdag og søndag før det er hverdag igen. En ekstra fridag hist og her er guld! Vi har haft dejligt besøg af Jeppes bror og familie et par dage. Det var drøn hyggeligt. Vi var en tur i svømmeren, fik leget, fik snakket løs og ordnet lidt af verdenssituationen. Jeg var også en lille tur på job fredag, hvor jeg skulle spille til en piges konfirmation. Jeg har nemlig fået den ære, at jeg skal være hendes musikterapeut i en periode. Jeg glæder mig. Både til at lære hende at kende og til at prøve at have et længere forløb, hvor vi kan arbejde med målsætning og forhåbentlig over tid se en udvikling. Længere forløb har af gode grunde ikke været muligt i mit arbejde på hospice. Så det bliver spændende! Vi skal først rigtig begynde når jeg er færdig på min barsel. Skulle bare møde pigen i fredags og spille lidt for hende til hendes fest, hvor hun fik Musikterapi i gave.
I går var vi først i kirke, hvor Alvin igen cyklede hele vejen på sin løbecykel. Vi går afsted i god tid og hygger os på vejen. Så får alle mand lidt god luft og Bertil får lov at sove uforstyrret i sin barnevogn. Det fungerer rigtig godt. Alvin er glad for at komme i kirke og begynder at nyde at deltage i børneklassen Primary, hvor de synger en masse og også får lov at tegne. Sidst havde Alvin tegnet en der blev døbt. Den fineste krussedulle tegning fuld af forskellige farver! Herligt...og heldigt han selv kan fortælle hvad det forestiller.
I går eftermiddags var vi til den hyggeligste fødselsdag hos vores underbo. Hygge i dejligt selskab, leg, boller, lækker kage og lækker mad. Skøn dag! Og igen en konstatering af, at vi er top velsignede med så søde venner så tæt på. Når aftensmaden er spist og ungerne er godt trætte efter en lang dag, ja så går vi bare op ad trappen, putter drengene i nattøj, læser en historie og synger godnatsang - og så er der ro for både små og store. Nemt og bekvemt!
Og nu melder en ny uge sig. Jeg er faktisk ikke helt klar endnu. Jeg kunne snildt ha fortsat med et par helligdage mere. Vil glæde mig over, at der ikke er længe til Kr Himmelfartsdag og ellers forsøge i roligt tempo at finde hverdagen igen. Det regner og er gråt i dag. Så dagen starter med en kop te ved min side og lyden af søde sovende Bertil i baggrunden. Det er nu alligevel ikke værst.
Og så et par pics fra de sidste par dage. To hvor jeg er ude i forårsvejret med Bertil i viklen. Og et hvor Alvin er pyntet med spænde og sløjfe. Når nu hans dejlige veninde var pyntet fint til fest i går, så ville han da også;-)

Hæ

I morges var der gratis underholdning til familien. Alvin fik den ide at han ville have tøj på inde i vores brusekabine. Og jeg tænkte - ja ja, hvis der er fred, så gør vi da det. Næsten færdig med påklædningen mærker jeg noget koldt og meget vådt i nakken. Alvin havde ved et uheld fået tændt for bruseren - vel at mærke det store, runde, brede brusehoved! Yes! Så der stod jeg plask våd og prøvede at klemme et grin frem, for komisk var det jo, selvom jeg var ret træt og egentlig lige der ikke orkede at skifte tøj. Vandet ramte kun mig, så vi var i det mindste kun en der skulle skifteturen igennem. Ja! Så ved jeg det til en anden gang. Nu kan Alvin finde ud af at tænde bruseren. Han er en lille fræk en, så hvis ikke det var for Alvins lidt forskrækkede ansigt, så havde jeg mistænkt ham for at gøre det med vilje.
Nå, men et koldt skyld og så var dagen ligesom skudt i gang. Og i modsætning til i går som var lidt tung og sej, så er dagen i dag ret god og dejlig. Så måske jeg skulle overveje dagligt at praktisere morgengys under bruseren.

Lækker søndag!

Solen stod op. Vi stod op. Vi tog i kirke. Og så vendte vi ellers snuden mod landet. Det der land hvor der er køer, heste, fuglefløjt og ægte frisk luft. I dag var det nemlig økodag og dagen, hvor de økologiske køer blev sluppet fri og kom på græs efter en lang vinter i stalden. Jeg har flere år drømt om at opleve det og nu hvor Alvin er næsten 3 år er der virkelig noget ved at tage afsted.
Vi nød et par timer på en bondegård i selskab med mange andre børnefamilier. Vi fik set køerne danse glade afsted ud på marken - herligt! Og alt muligt andet som var lige noget for vores store dreng. Bertil sov og sov mens vi var på gården, så det var helt perfekt at have tid til at opleve sammen med Alvin. Han var næsten ikke til at slæbe hjem igen. Kan egentlig godt forstå ham. Der var rigtig dejligt ude på landet. Når jeg er på landet og ude i nature, så oplever jeg at være et lidt splittet menneske. Jeg elsker at bo i byen. Er nærmest afhængig af folk omkring mig. Lyde. Puls. Liv. Indtryk. Forandring. Men jeg elsker også den friske luft på landet. Længes af og til efter roen. Skønheden. Det rå. Kan mærke hvordan det giver en særlig energi og behag at være i naturen. Men jeg kender også mig selv godt nok til, at jeg ville blive rastløs, hvis det var permanent. Men til tider er det en fryd at give sig selv lov til at drømme om selvforsyning og idyl på landet. Og apropros drømme, så er Bertil gået til køjs. Det er tegnet til mig om, at jeg hurtigst muligt skal følge trop, så jeg også kan få sovet. Søvn er stadig lidt en mangelvare. Bertil roder lidt uroligt rundt om natten og vil gerne ligge tæt...og spjætte og sprælle og øve sig i at fægte med armene. Til gengæld er han en virkelig glad dreng, som er meget nem at gøre tilfreds. Ikke meget pyller og gråd fra ham. Det er fedt!
Her lidt billeder fra dagen i dag. Synes jeg har nogle helt igennem lækre drenge. Både de to små, men absolut også ham den store. En lille smule bonderøv er der gemt i ham;-) se selv...

Lun lørdag

A siger aaaah i dag er så rar! Dagen er næsten slut. Status er, at vi har nydt det. Lidt groggy var vi fra morgenstunden, men da vi først kom rigtigt op og ud på tur - Alvin på sin løbecykel, Bertil i vognen og vi to andre på gåben - ja så blev dagen skudt godt i gang. Vi handlede ind, legede lidt på legepladsen og brugte ellers nogle hyggelige solskinstimer i haven. Havestolene kom frem og på opfordring fra Alvin spiste vi frokost udenfor i solen. Vores kære underboere var også i haven, så vi voksne fik en snak og ungerne fik leget lidt. Vi fik nys af vores venlige nabo om, at byens tyrkiske forening i dag afholdt marked med en masse lækker mad. Så vi smuttede også lige der forbi og fik en hyggelig snak med en herboende tyrker og smagte noget lækker mad. V tretiden med lungerne fulde af frisk luft og maverne mætte, gik vi indenfor og faldt lidt omkuld på sofaen. Aftensmaden stod på bananpandekager som Alvin var med til at lave. Og tænk sig, undervejs i aftensmaden faldt Alvin godt og grundigt i staver og strittede ikke spor imod, da vi foreslog nattøj og putning-sjældent syn! Træt og glad var han, da jeg kyssede ham godnat efter en dejlig dag. Han sover sjældent middagslur mere - til gengæld bliver han puttet v 19-tiden og sover som regel tungt og godt i 12-13 timer. Det kræver søvn at vokse og gro!
Min dejlige mand fik den friske indskydelse at slutte dagen af med en løbetur. Så nu har vi begge været afsted og mangler nu kun et bad inden vi slutter dagen af. I morgen er det økodag og vi har planer om for første gang at skulle afsted og se de glade køer danse ud på markerne. Weekend er bare noget så godt!

Der bor en bager

Jeg er stadig rask! Jubii! Alvin er til gengæld hjemme og småsyg. Men ikke mere syg end at han fint klarer en tur på legepladsen i det lækre solskinsvejr. Vi har leget butik. Smiler, for i Alvins bagerbutik kan man købe kage, is og knaldperler:-) og alt koster i dag 20,- Yes! Han skal nok blive til noget vores lille businessfyr.
Gyngerne er altid et hit. Hvornår mon børn selv kan lære at gynge? Vi øvede lidt i dag med stræk og bøj.

Sådan

Det er en dejlig tid. Jeg tror faktisk jeg er rask igen. Pludselig kan jeg mærke, hvor skidt jeg har haft det. Hvor meget nemmere ALTING er, når jeg er rask. Jeg nyder energi og kræfter og overskud. Nyder at kunne give af mig selv igen.
I går gik vi i kirke med Bertil sovende i barnevognen og Alvin fræsende på sin løbecykel. Det var en skøn start på en rigtig dejlig søndag. I dag kørte Alvin hjem fra vuggestue på sin cykel og undervejs stoppede vi op ved skaterbanen, hvor Alvin jublende kørte op og ned af bakkerne. Jeg nød lidt solskin og følelsen af næsten at være med igen. Det må godt fortsætte.

Høj på hvidløg

Endnu en uge er gået med en dum krop. Op og ned er det gået. Bedst som jeg troede, at nu gik det godt igen, ja bum, så reagerede min krop på et eller andet. Virus tror jeg. Jeg er ikke så god til det der med at være syg. Men jeg har været så heldig og forkælet, at mine forældre kom ned til os i søndags-og så blev min mor faktisk og tog først hjem i går. En kæmpe hjælp og støtte har hun været. Rigtig godt for mig, for så har jeg fået mulighed for at sove og hvile når jeg trængte. Mor har nusset rundt i lejligheden med støvklud og støvsuger, lavet dejlig mad og ikke mindst taget sig rigtig meget af Alvin og Bertil, som har været det vigtigste. Jeg kan ikke lade være med at tænke på kendsgerningen, at de første timer, dage og uger af et menneskes liv er afgørende og vigtige for et menneskes videre udvikling. Af samme grund dur det ikke som mor at være syg når man har et spædbarn. Min mor har til min trøst leget substitut-mor særligt for Bertil, og der er vist ingen tvivl om, at han har nydt det. Han kaster smil afsted i stimer til min mor og det gør bare glad, at mærke tilknytning dem imellem.
Jeg kunne skrive en lang roman med ynk, men nu er planen altså at blive rask. Jeg spiser hvidløg og ingefær i stimer og giver den gas med C-vitaminer, jern osv... Nu melder helbreddet sig...blev der sagt;-)
Et par billeder skal med indlægget, for lidt har jeg nået at knipse, selvom det er langt mindre end sædvanlig. Lidt billeder fra legestunder og gåtur hjem fra vuggeren og et billede af Alvin der storsmiler med tårer trillende ned af kinderne. Et kendetegnende billede for disse dage. Glæde over livet og hinanden, men også nogle små bump vi skal tackle. Og Alvins humør svinger mindst ligeså meget som mit helbred. Der er ikke langt fra vrede til glæde. Så kort at tårer og smil snildt følger hinanden i hælene. De næste dage vil jeg arbejde målrettet på at opnå balance igen. God weekend derude! Og hurra for søde forældre. Bliver vist aldrig for voksen til at tage imod hjælp fra mine forældre.

Pyller

Jeg er vist bare en stor omgang ynk i dag. Også i dag. Troede for en lille uge siden, at det var slut med at være syg. Alvin blev rask og jeg var fast besluttet at følge trop. Men nix, min krop var ikke enig. Har slæbt mig gennem ugen og nu, hvor det er lørdag og min mand er hjemme, ligger jeg bare i sengen og kan knap overskue at spise. Alt i min krop gør ondt og jeg er træt og ikke mindst træt af det. Min søde mand støtter og hjælper og opmuntrer alt han kan. Det er så godt jeg har ham. Og så er det også godt med to små solstråler...de lyser op...selvom jeg stort set intet overskud har til at passe på dem og de giver mig dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kan være den mor for dem lige nu, som jeg gerne vil være. Det passer ikke fruen her at være sat ud af spillet. Så søde krop-vær nu med på lidt sjov istedet for at surmule. Solen kalder!
Bertil er en guttermand, som allerede er rundet de tre måneder, bare se her:

Hvorfor dit og dat?

Spørge Jørgen er flyttet ind hos os. For blot et par dage siden. Han er sød, lyshåret og ligner på en prik min ældste søn. Kunne måske passende ændre navnet til Spørge Alvin. Fra den ene dag til den anden satte "hvorfor"-spørgsmålene ind og min søde mand og jeg går nu og øver os i at svare kvalificeret på diverse mere eller mindre skøre spørgsmål. For der bliver stillet spørgsmål til ALT. Det er mest af alt sjovt, men i en overtræt time kræver det lidt ekstra at svare sødt og pænt for 113. gang. "Hvorfor sætter du mælken i køleskabet? Hvorfor smider du den der ud? Hvorfor, hvorfor, hvorfor..." Der undres og udforskes!
Her ses vores spørgende, søde søn

P for påske og pyha

Vi er hjemme igen efter næsten en uge på farten. Vi har holdt påskeferie i familiens favn både på Fyn og mod nord. Det har været godt for os alle fire. Vi har fået snakket og leget og spist en masse påskeæg og fået set næsten hele vores skønne familie. Hver gang vi har været sammen med familien og pludselig er for os selv igen, bliver jeg ramt af en dejlig varm følelse af kæmpe taknemmelighed over at være en del af en større sammenhæng, hvor vi betyder noget for hinanden og kan være dem vi er. At være en del af en dejlig familie er noget der gør mig lykkelig.
Et minus ved ferien er, at både Alvin og jeg har været syge og slatne med feber, hoste, snot og ondt i kroppen det meste af tiden. Da det ramte os regnede jeg med, at det hurtigt kunne overvindes, men Alvin er lige blevet puttet brandvarm igen og jeg er også på vej i min seng. Åh hvor jeg håber, at nattesøvnen vil gavne os, så vi kan blive raske. Det er helt helt forkert at være syg som mor. Det er jo mig - sammen med min søde mand - der skal være de stærke og være i stand til at øse ud af omsorg og have overskud til at passe godt på ungerne, når de er syge. Og så er der slet ikke tid til selv at være syg. Basta! Det dur ikke! Æv!
Nå, slut med brok. Her nogle få billeder fra ferien.
Og så godnat!