tirsdag den 23. april 2013

I morges var der gratis underholdning til familien. Alvin fik den ide at han ville have tøj på inde i vores brusekabine. Og jeg tænkte - ja ja, hvis der er fred, så gør vi da det. Næsten færdig med påklædningen mærker jeg noget koldt og meget vådt i nakken. Alvin havde ved et uheld fået tændt for bruseren - vel at mærke det store, runde, brede brusehoved! Yes! Så der stod jeg plask våd og prøvede at klemme et grin frem, for komisk var det jo, selvom jeg var ret træt og egentlig lige der ikke orkede at skifte tøj. Vandet ramte kun mig, så vi var i det mindste kun en der skulle skifteturen igennem. Ja! Så ved jeg det til en anden gang. Nu kan Alvin finde ud af at tænde bruseren. Han er en lille fræk en, så hvis ikke det var for Alvins lidt forskrækkede ansigt, så havde jeg mistænkt ham for at gøre det med vilje.
Nå, men et koldt skyld og så var dagen ligesom skudt i gang. Og i modsætning til i går som var lidt tung og sej, så er dagen i dag ret god og dejlig. Så måske jeg skulle overveje dagligt at praktisere morgengys under bruseren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar