Pyller

Jeg er vist bare en stor omgang ynk i dag. Også i dag. Troede for en lille uge siden, at det var slut med at være syg. Alvin blev rask og jeg var fast besluttet at følge trop. Men nix, min krop var ikke enig. Har slæbt mig gennem ugen og nu, hvor det er lørdag og min mand er hjemme, ligger jeg bare i sengen og kan knap overskue at spise. Alt i min krop gør ondt og jeg er træt og ikke mindst træt af det. Min søde mand støtter og hjælper og opmuntrer alt han kan. Det er så godt jeg har ham. Og så er det også godt med to små solstråler...de lyser op...selvom jeg stort set intet overskud har til at passe på dem og de giver mig dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kan være den mor for dem lige nu, som jeg gerne vil være. Det passer ikke fruen her at være sat ud af spillet. Så søde krop-vær nu med på lidt sjov istedet for at surmule. Solen kalder!
Bertil er en guttermand, som allerede er rundet de tre måneder, bare se her: