Ny begyndelse

Længes lidt efter forår. Men synes også det er ok lige nu. Jeg er i sving på mit arbejde og Bertil er ved at vænne sig til vuggestuen. Vi har travlt, men det går. Før jeg får set mig om er det juleferie. 

Lige nu hygger vi i haven. Drengene og mig. Det er rart. Også selvom det er grå december. 

Morsyg...eller også er det omvendt

I går sluttede min barsel officielt. Nu har jeg 5 dage inden det går løs med job for mit vedkommende og vuggestue for Bertil. Ambivalensen er stor. Jeg både glæder mig og frygter det. Og mon ikke det er helt normalt? Det er magisk at følge endnu en lille dreng helt fra start og en stor del af mig er slet ikke klar til at løsne båndet. Jeg dvæler ved og nyder de mange små færdigheder, som Bertil opnår og håber jeg får det hele med. I hvert fald det meste. Lige for tiden øver Bertil sig i selv at spise og drikke. Han elsker at få lov selv og klarer det så fint. Se bare som han koncentrerer sig. 

Bertil lærte i går at kravle baglæns, så nu kan han selv komme ned, når han er kommet op på vores små reposer. Han viser så småt flere babytegn, grynter som en gris og fortæller med hele kroppen. Det er herligt. I aftes vågnede han sent om aftenen og var urolig. Han fik lidt vand og jeg tog ham op til mig. Når han vågner op af sin nattesøvn er han ofte meget ulykkelig og svær at trøste, men i går puttede han sig bare ind, smeltede i mine arme, faldt til ro og faldt i søvn. Jeg sad i stolen i stuen og nød at sidde der med min bløde, varme baby i armene. Havde jeg ikke været vildt træt, så var jeg nok blevet siddende, for det var bare så dejligt. Lige nu vil jeg gerne finde pauseknappen. Jeg kunne godt klare mere af det her. Ved godt at livet skal gå videre og Bertil skal udvikle sig og blive stor som sin bror. Men han er stadig - lidt endnu - vores baby. Og vi har et par dage endnu herhjemme. Dem vil jeg nyde sammen med ham her, vores cutiepie. 

Familietid

Weekenden blev tilbragt på skønneste vis i selskab med hele min familie. Vi tog tidligt afsted fredag, så vi havde to hele døgn sammen. Min familie består af 8 voksne og 7 søde krudtugler mellem 0 og 5 år. Det er en fantastisk flok. Og det skønne er at se, hvordan de er gode til at lege sammen på kryds og tværs af alder og køn. De store er så søde ved de to mindste. Det varmer at se, at de har en særlig relation. Drømmer om, at de må være tæt på hinanden hele deres liv, for tænk nogle oplevelser de kan få sammen. Min kære farmor plejer at være med når vi holder familiefræs...men lur mig om det ikke kan være en anelse overvældende i hendes alder at være i selskab med så mange børn. I år var hun desværre ikke med. 

Søndag tog vi hjem igen med hovedet fuld af dejlig leg og snak. Det blev til en tur i Leos Legeland, mørkeleg med lommelygter, traditionen tro lidt julekagebagning, dejlig mad og ellers masser af fri leg og hygge i min søster og svogers lækre hus. Godt at være sammen. Gid vi boede lidt tættere på hinanden. 

Her er Alvin fordybet i en af sine myldrebøger på vej mod nord. 

At stemme

Bertil, Alvin og jeg har holdt et par hjemmehyggedage denne uge. Bl.a. i tirsdags hvor der var valg. Jeg tog begge drenge med på rådhuset for at sætte mine krydser. På vejen dertil snakkede Alvin og jeg om, hvad det betød at stemme og hvem vi kunne stemme på osv...ret abstrakt for en 3-årig, men vi må vel starte vores demokratiske opdragelse et sted. Efter lidt betænkningstid erklærede Alvin, at han ville stemme på Gud. Måske også Jesus. Tjaa....det lød nu ikke helt dumt i mine ører...Desværre stod deres navne ikke på vores stemmeseddel;-)

Det lakker

...mod enden af et helt års dejlig barsel. Sidste år d. 23. november gik jeg på barsel og på tirsdag d. 26. november er min sidste officielle barselsdag. Et lille suk skal lyde. D. 2. december går det løs med det "virkelige liv" igen. Både for Bertil og mig. Bertil starter i vuggestue og jeg skal tilbage på mit gamle job, hvor jeg har fået en ny ansættelse. En stor del af mig glæder sig til at tage fat igen og være en del af en større sammenhæng end vores egen lille familie. Jeg mærker tydeligt hvor god energi det giver mig, at jeg kan bruge og udvikle flere sider af mig selv. Meeeeeen en anden stor del af mig, synes også det er helt forkert. Mest fordi jeg frygter at skulle aflevere Bertil og vikle ham ind i institustionslivet. Jeg håber virkelig at han bliver taget kærligt imod i vuggestuen, hvor han skal gå. At de kan se, hvor dejligt et barn han er, og kan give ham ro og omsorg. Heldigvis starter jeg kun i en deltidsstilling. Jeg føler mig ekstremt priviligeret over at have muligheden for både at komme afsted på arbejde, men også stadigvæk have mulighed for hver dag, at tilbringe mange gode timer sammen med drengene. Det skal nok gå. Jeg er såmænd bare lidt spændt. 

Vi har en dejlig weekend i sigte. Et tiltrængt gensyn med min familie. Der skal snakkes, leges, hygges, læses højt og måske bages en enkelt småkage eller to. 

Og så har Bertil i øvrigt forsøgt at lave tegnet for ko idag. Ret sødt forsøg med en strittende pegefinger. Jeg klør på med babytegn og håber sådan, at det bider sig fast hos ham. 

Alletiders historie

Yes-Sådan en fantastisk dejlig lørdag! Bertil lagde eminent ud med at sove igennem i nat for anden gang i sit liv. Åh så vidunderligt efter en periode med forkølelse og hårde nætter med aaaaalt for lidt søvn. Så selvom jeg var til årets første julefrokost i går aftes og først kom i seng kl 1, så var jeg forbavsende frisk da drengene vækkede os lidt over 7. Ganske enkelt fordi jeg havde sovet fuldstændig uden at blive forstyrret i mange gode timer. Suk som nattesøvn er altafgørende for mit gode humør. 

Vi spiste morgenmad sammen og tog sammen fat på lidt praktisk. Da det var klaret stod der svømmehal på programmet. Alvin har snakket løs om svømmehallen de sidste mange uger, og endelig fik vi tid. Et dejligt sted for os til en familieudflugt. Oppe af vandet spiste vi madpakker og fortsatte til Zions kirken, hvor Lise Petersen med sit band opførte Alletiders Historie, som er historien om Jesu fødsel fortalt dels gennem ord og dels gennem nogle både smukke og sjove sange. Det var en rigtig familiekoncert, som var en skøn oplevelse for både børn og voksne. Alvin sad midt for scenen og var dybt optaget og Bertil sad hos mig og rokkede med. Vi købte cd og bog og kan nu herhjemme lytte til alle sangene og snakke lidt om hvorfor vi fejrer jul. Nu vi nærmer os december med lidt for drastiske skridt, passer det mig rigtig godt at kunne tale med Alvin om juleevangeliet og måske lidt nemmere kunne holde fokus på det julen egentlig handler om. Jeg anbefaler på det varmeste Alletiders Historie!

Drengene sover sødt og min dejlige mand og jeg sidder her side om side og slapper af. De sidste par uger har været hektiske, så det er bare så rart at sidde her. Sammen. Dejlig lørdag!

Gammel ost fra Kreta

Affødt af en snak om sørøvere og pirater fandt vi sangene fra musicalen Skatteøen frem. Der gik ikke lang tid før vi morede os over ostesangen - særligt Alvin. Sebastian synger bl.a. noget med "gammel ost fra Kreta". Alvin flækkede af grin hver gang den linje kom, og endnu mere da han senere i sangen synger "oldtidsost fra Kreta". Det er sjov for en 3-årig. Herligt. Og så var det jo også en god anledning til at mindes vores dejlige ferie på Kreta. Min kære svigerfar har sendt os alle de dejlige billeder han tog. Her kommer et lille udpluk fra en rigtig dejlig ferie. 

Bertil i lufthavenen. Klar til sin flyvedebut.

Alvin var så klar. Fedt at flyve!

Første tur til stranden.

Yes man! På tur til Chrania.

Bertil dypper forsigtigt tæerne ved en svømmepøl.

Alvin kan minsandten gå på vandet.

Plask plask. Bertil eeelsker vand! Et glimt fra den smukkeste strand jeg nogensinde har været på.

På gårtur gennem vandet til en lille øde ø.

Bertil er på opdagelse.

Happy boy.

Slaraffenland for drengene.

Alvin og hans søde far lavede denne fine kroko.

Med farfar, farmor og far i vandet.

Badefjol.

På høje tid

Ups-der gik lige pludselig en masse tid uden et eneste indlæg. Det går jo ikke!

Der er såmænd en masse at berette fra vores liv. Det er fyldt med både små og store begivenheder, som hver og en betyder noget for os. Jeg har bare ikke lige fået taget mig sammen tror jeg. 

Vi har bl.a. været en uge på Kreta med mine svigerforældre. Min svigerfar tog en masse gode billeder på ferien, så en dag komme der nok lidt badeferiebilleder. Det var rigtig dejligt at være afsted. At have god tid sammen, se lidt andet end det vi plejer, bade i lækkert vand ved nogle ufatteligt smukke strande, spise noget andet mad (selvom jeg mildest talt ikke var imponeret over kretensernes kogekunst), opleve drengene i helt andre omgivelser, komme på bytur bare min mand og jeg osv... Dejligt med familieeventyr. Men også dejligt at komme hjem igen. Dette er mit eneste billede fra turen. Det er taget i flyveren på vej til Kreta, hvor Alvin fik lidt paplegetøj. 

Hjemme igen har vi været til vores gode venners yngste datters 1 års fødselsdag, som bare var hyggelig og bød på både godt selskab og lækker mad. Og det må jeg sige i særdeleshed gentog sig i den forgangne weekend-godt selskab og lækker mad! Endda i stor stil og på skønneste luksus-vis. Vores føromtalte venner havde i lørdags arrangeret en forkælelsesdag for min mand og jeg. Og wow-det var så godt!! Om morgenen satte de lækker morgenmad til os ved døren, som vi kunne hygge os med sammen med drengene. V 10-tiden gik vi ned til dem med drengene, som de tog sig kærligt af de næste mange timer mens blev sendt afsted og blev forkælet endnu mere. De havde først booket tid til os i Spa og wellness. Vi fik 4 timer med badekar, boblebad, dampbad, saunagus (i looove it), fodbad, fiskespa, frisk frugt og ren tid til nydning og hinanden. Oveni hatten fik jeg en ansigtskur med ansigstmassage, hovedbundsmassage og lækre produkter bl.a. en særlig ungarsk mudder:-) Det var så gennemført vidunderligt og dejligt. Midt i en hverdag med to krudtugler er en oplevelse som i lørdags fuldstændig vild og overdådig. Næsten magisk og uvirkelig. Simpelthen bare fantastisk. Og for at det ikke skal være løgn, så blev vi efter Spa og wellness sendt videre på sushirestaurant. Det måltid vi fik der, var en stor og varieret smagsoplevelse. Det var så delikat og lækkert. Og dejligt, at vi kunne fortsætte snakken der i endnu flere timer. Så rart at kunne samtale uden at blive forstyrret. Vi sluttede vores forkælelsesdag af med at spise isdessert på en cafe og så kunne jeg godt mærke, at jeg begyndte at savne Alvin og Bertil. Hjemme igen blev vi mødt af to glade drenge, som havde hygget sig i dejligt selskab mens vi blev forkælet. En dag som i lørdags er svær at sige tak for. Det var bare så skønt, og den kom på et perfekt tidspunkt. Min mand havde netop afsluttet et stort projekt, som havde forløbet hele oktober, og allerede i mandags startede han et nyt op. Det var rart og tiltrængt at være sammen midt mellem to stressende deadlines. 

Ellers fræser livet derudad som sædvanlig, med en barsel der truer med snart slutte. Det er jeg ikke helt klar til, men det tror jeg med lidt held at jeg når at blive. Min arbejdssituation er så småt ved at være afklaret og jeg kan mærke, at jeg langsomt begynder at glæde mig til lidt mere variation i hverdagene. Dog må jeg indrømme, at jeg de fleste dage synes det er rart, at have tid tid tid med drengene. Alvin og Bertil får mere og mere glæde af hinanden. De har mange lege kørende, hvor de griner og fjoller og siger skøre lyde til hinanden på skift. Vi fatter ingenting, men de har det så sjovt. Der er ingen tvivl om, at de har et ganske særligt bånd og hold fast hvor det er fedt at opleve. Alvin elsker at kramme og tumle med Bertil, som klukler næsten uanset hvad han finder på af mere eller mindre blide lege. Alvin er en skøn 3-årig, som elsker Spiderman, Ramasjang Mysteriet, Bamse og Kylling, sangen Get lucky og alt muligt andet...interesserne er rigtig mange. Bertil er rundet de 10 måneder og øver sig flittigt i at stå op alle steder. Heldigvis har han også fået lært at komme ned på knæ igen uden at falde særlig tit. Jeg elsker mine drenge både de to små, som udvikler sig i lyntempo og ham den store som knokler for at dygtiggøre sig. 

Her kommer lige et par helt almindelige hverdagsbilleder. 

Lækker dragt - nuttet lillebror

Se hvad min mor har lavet til Bertil:

En lækker, lun dragt, som er guld at have nu hvor kulden kommer luskende. 

Han er da kær i den...

Og det synes Alvin også:

Næste billede har Alvin taget.

Og her et billede fra første rigtige tur med dragten på...

Behøver jeg nævne, at jeg er vild med dragten og dens indhold?

Udvikling

På trods af nu mere end en uges sygdom med forkølelse, hoste og feber og viksende seperationsangst flyver udviklingen afsted. Bertil begyndte forleden at kravle og i dag lavede han sit første babytegn. Vi har øvet nogle uger og i dag viste han tegnet for mælk. Yes man:-)

Mor jeg vil op til dig. Nu!

3 år og fuld af fjol

Ham vores søde, dejlige søn på 3 år siger mange sjove ting:

Mig: Hvad kunne du tænke dig til aftensmad?

Alvin (med seriøst tonefald): Ketchup, remoulade og sild

Mig: Hvad har du lyst til, når vi kommer hjem fra børnehaven?

Alvin (igen ganske seriøs): Lege med LEGO, togbane, hoppe i mors og fars seng, flyve med papirsflyvere og pille i min strømpe. 

I går aftes var Alvin faldet tidligt i søvn. Han havde lidt feber og var helt flad. Da jeg lidt senere var på værelset for at putte Bertil satte Alvin sig med et sæt op i sengen, kiggede på mig og sagde: "Jeg er Hr Båtfred". Så fik jeg en lang historie om alt muligt skørt. Så lagde han sig ned lige så brat som han havde sat sig op og sagde: "Hr Båtfred er sød". Og så sov han igen. 

Hæ...han giver mange dejlige smil. Og se bare hvor fjollet han kan se ud...

Elsker mine drenge. Dem alle 3!!!

Uuh uuh uuh uld!

Jeg elsker uld! Se bare hvor sød Bertil er i 100% uld. Efteråret er her og det meste af vores lille familie har gang i første omgang forkølelse. Når kulden er her, er der ikke noget bedre end at pakke ungerne ind i uld og føle, at de på den måde er beskyttet mod kulden af naturens bedste materiale. Naturen kan nogle seje tricks!

Det er muligt!

Denne lille sweetie pie har gjort det! Sovet fra 22:30-5:58 uden at spise. Han havde kun brug for en sut og et lille nus. Absolut rekord! Jeg troede det var umuligt for ham at sove så mange timer i træk, men i nat gjorde han det. Et stort aaahhhhh skal lyde og jubiiii og tak for sammenhængende, helende søvn lille glade dreng. Det gør godt!

Gyldne stunder...

...dem har vi mange af. Og jeg ville sådan ønske, at jeg havde en tændt diktafon på mig hele tiden, så jeg kunne spole tilbage og høre særligt Alvins tossede kommentarer. Han er sjov og herlig og skør som...som ja, en vaskeægte 3-årig :-) I går spurgte han mig om, hvad Gud hedder til efternavn. Hans eget forslag var Harbo Ilskov...tjaa....hvem ved om han deler efternavn med os;-) Jeg ville også ønske, at jeg kunne optage den følelse jeg har, når jeg for tiden om aftenen sidder og putter med Bertil. Han er pludselig begyndt at holde af, at putte i mine arme og falde til ro der, inden han kommer i sin seng. Han plejer ellers at ville op at sidde og hoppe og møffe osv...men som det er nu, er han en rigtig puttedreng og jeg elsker det. Elsker at sidde med ham i min favn, mærke min efterhånden store baby, høre hans åndedræt, se på sutten der vipper op og ned, kigge ham i øjnene og se, hvordan de langsomt bliver mindre efterhånden som trætheden melder sig. At være lige der, til stede, i ro, i tryghed.

Jeg minder stadig mig selv om dagligt, at denne tid skal nydes. Barsel og tid med drengene mens de er små - det er nu jeg skal mærke det og dvæle ved den lykke det er. Af og til sætter trætheden en dæmper på graden af nydning, men jeg synes det går okay lige nu. Kan også fange mig selv i at være så optaget af sove - og spisetider og vasketøj og oprydning, at jeg glemmer at være taknemmelig og rent faktisk SE det skønne lige foran mig. Min største udfordring som småbarnsmor er nok i virkeligheden, at alle dage er uforudsigelige. Jeg er udpræget planlægningsmenneske, hvilket både er godt og skidt. Når de overordnede rammer er på plads, så elsker jeg spontanitet, men det gør mig utryg, frustreret og forvirret, når Bertil f.eks. en dag laver helt om på sit sovemønster eller ikke har lyst til det mad han plejer e.l. 

Men lige nu er jeg ovenpå. Bl.a. fordi jeg kom i seng i ordentlig tid i går og kun var oppe for at amme kl. 3. Det var alt. Ingen sutter der skulle findes eller bleer der skulle skiftes e.l. Det kan mærkes helt ind i marven, når søvnen får lov at indfinde sig i længere tid ad gangen. Weekenden har også været rolig og rar ved os og drengene virker begge raske efter et par uger med feber, udslæt, snot og pyller. 

Vores liv er virkelig fyldt med gyldne stunder både i hverdagen og i weekenderne. I weekenden var vi hos min mands forældre og hans lillebror. Tempoet var i bund og der blev leget og snakket og plukket æbler. Vejret var vidunderligt både lørdag og søndag, så det blev til en del udeleg både hos farmor og farfars nabo (som havde en hel indkørsel fuld af kastanier!!!!) og i farmor og farfars have. Bl.a. lavede vi kastaniefigurer, græskarmand og plukkede pærer. Og søndag var vi på den store æbleplukketur til den nærmeste æbleplantage. Lige nu har vi to store kasser med de lækreste, friske, sprøde, sødmefyldte, danske æbler. Jeg er helt høj på naturens evner til at skabe noget der kan smage så godt. 

Her er lidt billeder fra weekenden. Har desværre ikke nogen fra æbleplantagen. 

Vi er begge velsignet med to store, dejlige familier. Og vi er så heldige, at vi begge holder utrolig meget af hinandens familier. At tilbringe tid sammen med dem er en kæmpe glæde for os. For nogle uger siden var mine forældre hos os mens min mand var på spillejob. De kom for at hjælpe mig lidt med drengene og hygge. Vi nød det alle mand, men ingen tvivl om, at Alvin satte særlig stor pris på den weekend. Jeg fik lov at hvile mig mens Bertil sov middagslur. Og så nød Alvin ellers mormortid i lange baner. De legede sammen på værelset og hoppede på trampolin og osv...han nød helt tydeligt, at der endelig var en voksen der havde tid til ham. Nød at legen ikke blev afbrudt af lillebror eller alt muligt der skulle ordnes. Om søndagen inviterede mine forældre på brunch på en af byens cafeer. Lækkert at slippe for at lave mad og altid skønt at opleve, hvor fedt Alvin synes det er, at komme på restaurant. Han fik sig et par blåbærpandekager og noget lækkert yoghurt med frisk frugt-lykken for en 3 årig. 

Jeg er heldig, ja jeg er. Og efter en nat, hvor jeg har sovet særligt godt, da kan jeg ekstra tydeligt mærke det. Tror jeg vil gå i skuret og finde mig et lækkert skinnende æble og fejre at livet er fyldt med gyldne stunder. Mon ikke snart Bertil vågner og vil lege med sin mor?

Søndag - sådan

Lige sådan vil jeg gerne holde søndag. Som i dag. Først i kirke og så i selskab med nær familie. I love! Og se hvad mine svigerforældre havde med af lækkert - det meste fra deres egen have. Kræs for både øjne og gane-var nødt til at tage et billede. Efteråret byder nu på meget godt. 

L.Y.K.K.E med asier

Jeg synes jeg er en heldig asie. Ja-asie! De smager faktisk helt ok. Der er udfordringer og prøvelser hele tiden, sådan er det med søde små børn og alle deres interessante faser. (Og mon ikke vi voksne også har faser. De er bare ikke nødvendigvis sat så meget i system som børnenes.) Men lige for tiden synes jeg, at jeg er sådan nogenlunde med. Jeg har tid til at trække vejret og se og mærke, at jeg faktisk er glad og har den dejligste familie som gør mig så lykkelig. Jeg nyder at gå puttetur rundt om blokken med Bertil i det lækre sensommervejr, nyder at have barsel og vide, at jeg stadig har et par måneder tilbage uden ansvar på en arbejdsplads men med tid til at være mor, nyder at kramme og kysse mine drenge (inklusiv deres far), nyder at min mand er den sødeste og dejligste jeg kender, nyder at se, hvordan Alvin og Bertil dag for dag lærer nye færdigheder. Bertil har lige lært at klappe og Alvin tog næsten selv tøj på i morges. Det er så livsbekræftende. Jeg har haft en periode, hvor jeg har haft svært ved rigtigt at nyde det ærefuld hverv som mor. Jeg vidste godt med hjernen, at jeg kun havde grund til at være lykkelig, men jeg kunne ikke helt mærke det. Det kan jeg lige nu. I går hvor drengene og jeg var i køkkenet og lyttede til børnemusik - der kom den, den der følelse af overstrømmende glæde. Og i morges, hvor Alvin selv var stået op og var gået i gang med at lege og Bertil lå i sin seng og pludrede og min søde skat og jeg kunne vågne stille og roligt og starte dagen i roligt tempo med glæde og smil. Det er der jeg mærker lykken.

Og måske mærker jeg det ekstra lige nu, fordi bekymringen for Bertils operation er forsvundet. Nu er det hele overstået. Det hele gik så fint i går. Hurtigt og nemt. Det var overvældende at se Bertil få narkose, men lægerne og sygeplejerskerne var så søde og en venlig narkosesygeplejerske kom lynhurtigt tilbage med Bertil på armen. Vågen og nu med et almindeligt tungebånd. Bertil tog sig en ekstra lang lur ovenpå narkosen og ellers har vi nærmest ikke mærket på ham, at han var på operationsbordet. Pyha og aaahhh...nu sætter vi langsomt i gang med grovere mad. Her til formiddag holdt vi madfest med havregrød alle vegne. Ikke et gilde jeg gider særlig tit. Det tager bare for lang tid at rydde op. Men i dag fik Bertil lov. Fordi han er sød og det lykkedes ham at gøre mig blød. Han var så ivrig efter at få fingrene i maden og han nød det. Og når nu jeg sad der og var så glad, så var det svært at sige nej. Den unge herre fik sig et tiltrængt bad og sover sig nu en dejlig lur. Yes!

Bertil med hjertetungen

Her er Bertil. 

Bertil er vores skønne lillebror. Fra han var nyfødt har vi vidst, at hans tungebånd var for kort. Hans tunge er hjerteformet og han kan ikke række den længere ud end til kanten af tænderne. Det kan for nogle spædbørn give problemer med at spise af flaske eller ved brystet, men det fandt Bertil hurtigt ud af. Af samme grund valgte lægen at undlade at klippe tungebåndet. 

Da Bertil rundede de første 5 måneder begyndte vi at tilbyde ham forskelligt mad med en ske. Han var nysgerrig når vi andre spiste, og vi fornemmede at han var klar til at påbegynde et nyt kapitel hvad angår mad. Men skeen fungerede ikke rigtigt i Bertils mund. Vi prøvede med forskellig mad, forskellige skeer, tilbød ham mad han selv kunne holde ved og putte i munden, afprøvede forskellige gode råd fra venner, familie og sundhedsplejerske osv... Men det gik op ad bakke og det blev det ved med. I stedet for ind i munden og ned i maven kom maden ud af munden. Bertil udviklede en ganske effektiv spytteteknik til det flydende mad, for han kunne tydeligvis ikke li at have det i munden. Det mere faste mad måtte vi til gengæld grave ud med fingrene af hans gane. Maden kom simpelthen ikke langt nok tilbage i hans mund til at han kunne synke det og tungen var ikke til nogen nytte når maden først sad oppe i ganen. Da han var ca 7,5 måned var jeg ved at være desperat af at få spyttet mad i hovedet og ud over mit tøj fra en dreng, der slet ikke kunne forstå, hvad pointen med mad var. Jeg var også ved at være pænt træt af at smide mad ud. Jeg ringede derfor igen til sundhedsplejersken for at få hjælp og blev denne gang rådet til at starte helt forfra igen. Og det hjalp. Om igen og frem med boghvedemel, majsmel osv... Lige pludselig gled det ned. Som om Bertil endelig havde fundet sin egen spiseteknik til det flydende mad. Og for et par dage siden begyndte han også at være i stand til at drikke af en kop og rent faktisk transportere væsken tilbage i munden. Der er fremskridt og de er mærkbare på både humør og nattesøvn. 

Mens alt dette madræs har stået på har vi været ved forskellige læger, for der er ingen tvivl om, at det stramme tungebånd volder Bertil problemer. I værste fald kan han også få problemer med at tale. En øre-næse-halslæge tjekkede ham da han var knap 6 måneder, hun ville klippe det, men kunne ikke fordi han havde lidt infektion i halsen. Hun havde sommerferie, så vi kunne først komme igen da Bertil var ca. 7 måneder. Ved den konsultation konstaterede hun, at tungebåndet ikke kun var kort, men også bredt. Så bredt, at hun ikke turde klippe det, da det nok vil kræve nogle sting. Hun sendte derfor en henvisning afsted til sygehuset, som efter lidt tid indkaldte os til forundersøgelse og...da da da dam...i morgen kl. 8:15 har Bertil tid til operation af hans tungebånd. Frem og tilbage og hen og ud og tja...nu bliver der da gjort noget og jeg håber det hjælper ham. 

Han skal faste de sidste fire timer før operationen. Det bliver spændende at klare for vores lille mælkeglade ammedreng. Og så er jeg bare ikke fan af det der narkose. Det er næsten det værste. Æv. Jeg ved, at det er et lille og hurtigt indgreb, men at han skal i fuld narkose og at vi skal gå fra ham mens de opererer ham, det ved jeg bliver svært. Og så er der selvfølgelig frygten for alt det værste der kan ske. Men den ved jeg godt jeg ikke kan bruge til noget som helst. Væk med den...frygten. Frem med roen. Og lad det snart være overstået. Er trods alt lykkelig for at leve i en tid, hvor det er muligt at bedøve, så Bertil ikke skal have et tidligt traume og en næsten medfødt frygt for sakse. 

Vores lille Buller. Spændt på om han om et lille døgn kan række tunge...

Festlig by

Sidste uge var der festuge i byen. Vi nød godt af flere forskellige kulturelle oplevelser. Jeg nåede bl.a. ud et par timer alene to aftner i træk til henholdsvis  Fallulah og en kirkekoncert. Efter mange måneders babyfordybelse var det så dejligt at være lidt på fri fod helt alene. Vi var alle fire til Stella Polaris. Et "kom og chill på græsset til hyggelig loungemusik"-arrangement. Rigtig fint og med gratis grønne tæpper, regnslag og solhatte...hæ... 

Bertil, Alvin og jeg var også på byens museum og biblioteket for at se og høre Pigen med paraplyen, som er en rigtig sød musikforestilling for de små. Fedt med knald på kulturen. Mere af det:-) 

Løbende mand på Mandø

Sidste weekend var øfuld. Lørdag var vi på Mandø, hvor min aktive, søde mand deltog i et større løb på distancen 10,5. Min seje mand klarede det vildt hurtigt...og det er helt sikkert kun fordi vi tre andre var med for at heppe;-) Mens farmand løb hyggede vi os i det lækre vejr på en legeplads og Alvin fik sig en is. "Tak mor-lige sådan en is har jeg altid drømt om". Sød dreng. Bliver så glad når han af sig selv udtrykker taknemmelighed. 

Det var en varm og festlig dag. Og fedt at opleve Mandø og køre med traktorbussen derover. Alvin har siden bygget flere traktorbusser i Duplo. Hyggeligt som han blander leg og virkelighed. Elsker hans legeunivers. 

Søndag tog vi til Fanø på ferie. To øer på en weekend. Det' da meget godt!

Fabulous ferie på Fanø

Sommeren i år er så fuld af skønne minder fra små ferier hist og her. I år har vores ferie været delt op i små bidder og vi har først lige spist den sidste. En lækker solskinshapser nydt i selskab med min søde søster og hendes familie på Fanø. Vi var der fra søndag-tirsdag. Og altså-der er noget rigtig fedt ved at bo i Esbjerg og så bare lige hoppe på færgen en lille smuttur og så er man på Fanø. Vi følte vi var rigtig væk hjemmefra, men undgik lang transporttid i lille, rød, varm punto. Helt genialt. 

På Fanø var der tid til alt det vi ønskede. Børnetid på øens skønne naturlegeplads x 3, babytid på legetæppet, guffetid hos Hans og Gretes Pandekagehus, spille/snakke/voksentid og ellers lidt alm væretid. Det var skønt og ren forkælelse.